Roman om Shakespeares hemmelige liv lugter både af 1500-tallets England og feelgood-kostumefilm

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Maggie O’Farrels historiske roman »Hamnet« rummer mange interessante refleksioner og fremmaner fint livet i det 16. århundredes England, men lider ironisk nok af mangel på sproglig elegance.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

William Shakespeares (1564-1616) skuespil og sonetter vil stå til evig tid. Hvem kender ikke »Romeo og Julie«, »Richard III«, »Othello« og »Macbeth«? Og hvilken dansker har ikke hørt om »Hamlet«, som finder sted på selveste Kronborg i Helsingør og inkluderer sætningen om, at »something is rotten in the state of Denmark«? Men også personen Shakespeare har gennem årene været genstand for myter og fortolkninger, tænk for eksempel blot på den vidunderlige film »Shakespeare in Love« (1998).

Man ved, at Shakespeare blev gift blot 18 år gammel med den cirka 26 år gamle Anne (Agnes) Hathaway, hvis far var en succesfuld fåreavler. Sammen fik de i alt tre børn, datteren Susanna (født 1583, et halvt år efter forældrenes bryllup) og tvillingerne Judith og Hamnet født1585). Hamnet døde som blot 11-årig, man ved ikke af hvad, men det har inspireret den skotsk-irske forfatterinde Maggie O’Farrell (født 1972) til at skrive bogen »Hamnet« om hans pludselige død og om forældrenes liv før og efter.

Maskulin sorgløshed

Agnes og Shakespeare (han nævnes aldrig ved navn i selve romanen, men lad os for nemheds skyld kalde ham det her) drages uimodståeligt mod hinanden, da han underviser hendes yngre brødre i latin, og hun kommer gående ud af skoven med »en slags maskulin sorgløshed« og en tam falk siddende på sin fremstrakte arm. Hun har fra sin mor arvet synske evner og kan ved blot at trykke et bestemt sted på et menneskes hånd se, hvad det rummer, og hvad dets skæbne er. Aldrig har hun oplevet så rigt og dybt et menneske som Shakespeare.

Da de bliver gift – meget mod hendes families vilje, fordi hun har arvet penge fra sin far, hvorimod Shakespeares handskemagerfar er en forgældet lurendrejer – flytter de ind i et lille hus ved siden af hans forældres i Henley Street i Stratford-upon-Avon. Her får den driftige Agnes snart sat skik på det hele og bidrager også til husholdningen ved at samle og sælge helbredende urter.

Det er dog tydeligvis usundt for Shakespeare at bo så tæt på sin ondskabsfulde far og sin bitre mor. Han rejser til London, hvor han snart får den succesrige karriere som skuespiller og dramatiker, vi kender, mens Agnes og børnene bliver boende i Stratford.

»Hamnet« handler om William Shakespeares søn Hamnet, der døde som 11-årig. Berlingskes anmelder giver bogen fire ud af seks stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alpha.

Og her er det så, at det en sommerdag i 1596 går helt galt, fordi den lille tvilling Judith pludselig bliver syg med høj feber.

Faderen er i London, moderen er i sin urtehave langt fra byen, og hverken farmoren eller lægen er hjemme, da tvillingebroren Hamnet desperat løber efter hjælp. Hvorfor og hvordan Hamnet dør, skal det være op til læseren at erfare, men livet bliver forståeligt nok aldrig det samme for familien.

Hver især sørger de på deres egen måde over, at de ikke kunne redde drengen, og ægteskabet er ved at splintres, da Agnes erfarer, at Shakespeare i London ikke alene skriver komedier langt væk fra hende og døtrene, men også har skrevet et stykke, hvor han bruger deres søns navn, »Hamlet«.

Lugten af råd

Det er imponerende, som Maggie O’Farrell formår at flette referencer til Shakespeares stykker ind i romanen, fra personforvekslinger, voldsom storm og lugten af råd til en mand, der betragtes som konge, men vil give sit rige for en hest. Ligesom bogen er bygget op på shakespearesk som en skæbnemaskine, hvor det ene tandhjul automatisk driver det næste, uanset om personerne prøver at sætte hjulet i stå eller ej.

En fin rød tråd er også »hænder« – fra Agnes’ måde at »læse« andre på, til svigerfarens handsker, Shakespeares skriverier og farven på pestramtes fingre.

Således er der bestemt mange interessante refleksioner at finde i »Hamnet«. Alligevel løfter romanen sig ikke helt, hvilket skyldes en mangel på sproglig elegance. Uanset at Maggie O’Farrell skaber mange fine billeder for læseren og detaljeret kan fremmane livet i det 16. århundredes England, er der for mange klodsetheder a la denne: »Skilningen i hans hår bugter sig som en flod gennem håret.« (s. 78) Om det blot er oversættelsen, skal jeg ikke kunne sige, men ærgerligt er det.

Ligesom der er for mange lange dialoger og »uventet sammenhold i kritiske situationer«, der giver indtryk af, at bogen blot er et forlæg for endnu en britisk feelgood-kostumefilm. I samme ånd tegnes kønsbilledet meget entydigt op: Mænd er enten gentlemen eller bøller, mens kvinders eventuelle manglende overskud over for andre skyldes, at de balancerer livets uundgåelige sorg, bitterhed og skuffelse forskelligt. Og er bitterheden uoprettelig, er der helt sikkert en bølle af en mand med i forklaringen.

Ikke desto mindre venter der læseren af »Hamnet« en medrivende og rørende roman baseret på en af de uafklarede dele af den berømte dramatikers liv.

Hamnet
Forfatter:
Maggie O’Farrell. Oversætter: Alis Friis Caspersen. Sider: 398. Pris: 299,95 kroner Forlag: Alpha.