Nutiden kunne lære uendeligt meget af forholdet mellem to af landets største tænkere

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Steen Tullbergs »Saglighedens lidenskab«, er en guldgrube af teologiske og filosofiske overvejelser over tilværelsens helt store spørgsmål set med K. E. Løgstrups og Willy Sørensens optik.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Steen Tullberg har skrevet en gedigen, grundig og gennemresearchet bog om forholdet mellem K E. Løgstrup (1905-1981) og Villy Sørensen (1929-2001).

Det er interessant at følge Tullberg, når han graver sig ned i kilderne og gennem de to store forfatterskaber med en detektivs akkuratesse.

Han forholder sig bogen igennem til Løgstrup og Sørensen med den saglighedens lidenskab, der har givet navn til bogen, og som tillige ifølge Tullberg beskriver forholdet mellem de to tænkere. For om end der var mange lighedspunkter i deres tænkning, var der også en række grundlæggende uenigheder, men alligevel forblev deres forhold upolemisk, fordi de forholdt sig til de sager, de diskuterede, og aldrig forfaldt til perfide og usaglige angreb.

Guldgrube

Ud over at beskrive forholdet mellem disse to tænkere minutiøst ved hjælp af Aarhus Universitets digitaliserede Løgstrup-arkiv samt en korrespondance mellem Løgstrup og Sørensen fra 1959-63, indeholder bogen en guldgrube af overvejelser over tilværelsens helt store spørgsmål set gennem hhv. Løgstrups og Sørensens optik.

Bogen kan på ingen måde læses som en dobbeltbiografi, selvom forlaget siger netop dette i pressemeddelelsen – og godt det samme. Tullberg giver ganske få biografiske data, primært om Løgstrup, men er grundlæggende optaget af den saglige dialog mellem Løgstrup og Sørensen.

Gennem årene engagerer de to tænkere sig for eksempel i emner som: Hvad er kærlighed, hvad er kunstens rolle, hvad er forholdet mellem individ og samfund, mellem mennesket og universet, findes der eviggyldige værdier, og hvad er meningen med det hele? Og så selvfølgelig metodespørgsmålet: Er det psykologien (Sørensen) eller fænomenologien (Løgstrup), der bedst besvarer spørgsmål som disse.

Stoiker og koleriker

Tullberg beskriver Sørensen som en stoisk præget humanist født i Valby. Behovspsykolog, melankoliker og et enmandsuniversitet, der stod uden for den officielle akademiske verden og ernærede sig som forfatter og redaktør.

»Bogen kan på ingen måde læses som en dobbeltbiografi, selvom forlaget siger netop dette i pressemeddelelsen – og godt det samme. Tullberg giver ganske få biografiske data, primært om Løgstrup, men er grundlæggende optaget af den saglige dialog mellem Løgstrup og Sørensen.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Eksistensen.

Løgstrup fremstilles som en tænker præget af en humanistisk orienteret kristendom, født på Vesterbro, fænomenolog, koleriker, først præst og siden professor ved Aarhus Universitet.

Sørensen og Løgstrup kendte hinanden, og selv om de var fra to forskellige generationer havde de en ligeværdig dialog. De mødtes første gang på Rødding Højskole i august 1959 og forblev herefter saglige samtalepartnere indtil Løgstrups død i 1981.

På en måde debuterede de trods aldersforskellen samtidig, hvis man regner deres debut fra udgivelsen af deres filosofiske hovedværker. Løgstrups »Den etiske fordring« udkom i 1956, Sørensens »Digtere og dæmoner« i 1959. Dertil kom, at de læste, anmeldte og diskuterede hinandens bøger og lod sig inspirere både af ligheder og forskelle mellem deres indbyrdes synspunkter.

Tullberg siger gentagne gange, at vi kunne lære meget af de to tænkere i dag, men han undgår behændigt selv at tage stilling eller vælge side med ordvalg som »jeg lader spørgsmålet stå« eller »det er dog ikke en overvejelse, jeg vil forfølge«. Dette bestyrker bogens saglighed, men tildækker forfatterens lidenskab. Det kunne have været besnærende at se Tullberg fører nogle af de problemstillinger, han lader sine tænkere duellere om, op til nutiden.

Nutidens lærdom

For eksempel havde både Løgstrup og Sørensen en skarp front mod positivismen og nihilismen og begge ledte, hver på deres måde, efter det almene, det universelt sande, og skyede derfor enhver form for selvforelsket optagethed af det partikulære.

Lige præcis dette kunne vi tage ved lære af i dag, hvor identitetspolitikken larmer afsted og bedyrer, at vi hver især defineres af noget partikulært. Men man er ikke sit køn, sin etnicitet, sin religiøsitet, sin nationalitet eller sin kultur. Man har disse væsentlige kendetegn, men man er først og fremmest et menneske med et selv, der naturligvis er påvirket af alt dette. Det er måden, hvorpå denne påvirkning finder sted, der interesserede Løgstrup og Sørensen, og det burde også være den diskussion vi tillod os at have i dag frem for at grave grøfter og sætte vandtætte skodder op mellem alt det partikulære.

Men på trods af denne indvending er det virkelig velgørende, at der stadig udgives så saglige og upolemiske bøger som Tullbergs. Og vidunderligt at blive mindet om, at den filosofiske og teologiske tænkning faktisk er yderst samfundsrelevant, hvis nogen skulle have glemt det.

Saglighedens lidenskab. Om forholdet mellem K.E. Løgstrup og Villy Sørensen
Forfatter: Steen Tullberg. Sider: 236. Pris: 189,95 kroner Forlag: Eksistensen.