Løgstrups mange ansigter

Antologi: "Løgstrups mange ansigter"30 eksperter i K.E. Løgstrups syn på filosofi, teologi, etik og kunst har hver især bidraget med et essay i en ny antologi.

»Vi vil ikke være æreløse. Vi vil tage alle Konsekvenser med, alle Ubehageligheder,« skriver teologen og filosoffen K.E. Løgstrup i november 1941 til vennen, den indflydelsesrige teolog Hal Koch.

Anledningen var, at den tyske besættelsesmagt havde presset den danske regering endnu et stykke i forhold til samarbejdspolitikken ved at kræve dansk deltagelse i antikominternpagten, hvis formål var at bekæmpe Stalins Sovjet. Få måneder forinden havde Folketinget begået Grundlovsbrud ved at internere demokratisk valgte danske politikere og erklære DKP ulovligt.

Nej, K. E. Løgstrup (1905-81) var en mand af principper i kampen mod besættelsesmagten. Og det med principperne gælder også de andre dele af hans virksomhed, viser den ny antologi »Løgstrups mange ansigter«.

30 eksperter i K.E. Løgstrups syn på filosofi, teologi, etik og kunst har hver især bidraget med et essay. På tværs af køn og generationer anført af nestoren, 77-årige Hans Henningsen, og med redaktøren, 34-årige David Bugge, som yngste bidragyder.

Den yngre Løgstrups tænkning handlede i høj grad om at kæmpe for folkestyret mod den nazistiske besættelsesmagt. Interessant er særligt, hvordan Løgstrup argumenterer, og det optager flere af bidragyderne.

Kees Niekerk viser Løgstrup i opposition til samarbejdspolitikken, og her argumenterede Løgstrup for, at man måtte kæmpe for æren, for retten og dermed gøre oprør mod overmagten og så stole på Gud, når det gjaldt konsekvenserne. Løgstrup bruger også begrebet 'livslove' og her knytter han an til det, der kaldes livsfilosofi.

Pia Rose Böwadt, der også interesserer sig for Løgstrup og livsfilosofien, konkluderer, at i og med Løgstrups brug af 'livslove' kobles til kristendommen og demokratisk, folkelig frihed, undgår han en faretruende faldgrube.

Livsfilosofi som måske lyder uskadeligt, er faktisk blevet brugt af flere af det tyvende århundredes herretænkere til at legitimere både nazisme og fascisme i dens begejstring for ære og instinkt, vilje og spontantitet, krig og kamp. Løgstrups vægt på det jødisk-kristne grundlag var en vaccine mod herretænkning.

Hans Hauge og flere andre viser, hvordan Løgstrup efter krigen forholder sig til den ny tids udfordringer. I en tidsalder der ikke taler om religion, og hvor velfærdsstaten overtager mange af kirkens traditionelle opgaver, bruger Løgstrup i stedet kulturens sprog, blandt andet i den udbredte bog »Den etiske fordring« (1956).

I en afkristnet tid er Løgstrups grundbudskab det klare, at man altid har et ansvar overfor næsten: »vi har aldrig med et andet menneske at gøre uden at vi holder et stykke af dets liv i vor hånd«.

Et af de steder, hvor det budskab høres og debatteres, er særlig i højskolen, hvor Løgstrups pointe er, at der handler det ikke om at tage eksamen. Her kan i stedet etableres et frirum med plads til refleksion, og hvor der lægges vægt på fortællingen i form af et historisk-poetisk billedsprog.

Mange vil synes, at der er noget gammeldags, moraliserende og formynderisk over K. E. Løgstrup, som ikke lige passer til dette årtis hurtige temposkift og som globaliseringen synes at accelerere. At tale ud fra moralske, etiske eller religiøse kategorier er noget de færreste er vant til.

Men som flere bidragydere viser, kan der være god mening i at stoppe op og tænke over, om ikke tilværelsen har en højere mening end blot at samle jordisk gods. Løgstrups pointe er, at selv om kapitalismen har udryddet fattigdommen i vor verdensdel, bør der være meget mere end det blot og bar materielle i et menneskeliv.

»Løgstrups mange ansigter« bliver man ikke lige færdig med. Alene af den grund at teksterne i høj grad kræver tid til fordybelse og for nogles vedkommende stor tålmodighed. Men K.E. Løgstrup er også svær at læse og det er nok en del af grunden. Bogen lider af den svaghed, at der ikke er én samlende introduktion, der jævnt og folkeligt forklarer, hvordan Løgstrup skal forstås i forhold til filosofi, teologi, etik og kunst. Læseren overlades til selv at finde svarene, så det er lidt som at finde en nål i en høstak. Der er dog ingen tvivl om, at bogen vil kunne fungere som indgang til K. E. Løgstrup for de særligt interesserede.