Jeg er netop fyldt fyrre og er således midaldrende. Men engang var jeg ung og melankolsk, så jeg kan mine Nietzsche-floskler: Afgrunden stirrer tilbage, den der kæmper mod uhyrer, bliver selv et osv. 

Nuvel, sådan må det være, for jeg, en midaldrende kvinde, skal nu til (igen) at brokke mig over, at Katrine Marie Guldagers midaldrende kvindelige hovedpersoner brokker sig for meget.