Martin Krasniks nye bog, »Den smalle bro over afgrunden«, er et råb om forståelse. 

Han vil have os til at forstå, hvorfor Israel måtte reagere, som landet gjorde efter 7. oktober. Han vil have os til at forstå, hvordan det er at være jøde i Danmark i dag. Og han vil have os til at forstå noget om venskaber – også dem mellem jøder og palæstinensere, herunder hans eget med den nu afdøde digter Yahya Hassan.