Rune Lykkebergs navn er igen på forsiden af en bog. En offentlig intellektuel. En person i traditionen for kritikere og tænkere, som ikke blot kommenterer tidens enkeltsager, men fortolker dem i en større idéhistorisk sammenhæng. For Lykkeberg sker det fra en position til venstre for midten med rødder i kulturradikalismen og den brandesianske tradition for at sætte problemer under debat.
Som bekendt er Lykkeberg til daglig chefredaktør for Dagbladet Information, men er reelt den samlende frontfigur i hele økosystemet Information. Det vidner bogens tilblivelse om.