
Liv, død og sex, sex og atter sex: Hun skriver, som om i morgen ikke findes
Perrin giver svar på hele molevitten. Som sprutskidt fra en stor, fed, fransk spædekalv, der allerede nu, og nok engang, topper bestsellerlisten på dansk jord. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at folk rent faktisk får læst »Tre« færdig. Men man kan da have lov at håbe. Alpha
Boganmeldelse: Valérie Perrins moppedreng »Tre« følger tre venner over en periode på 30 år. Værket er overvældende, med en særlig carpe Diem-charme over sig, og er, på trods af de mange sider, alle anstrengelserne værd.
Hvis man er en af dem, der følte, at Valérie Perrins poetiske blockbuster af en debutroman, »Vand til blomster«, var rigtig, rigtig god, men også en anelse for lang og derfor lidt for svær at komme igennem, så vil Perrins længe ventede toer, der i øvrigt hedder »Tre«, utvivlsomt fremprovokere nervøse tics og trækninger på stribe.
Ja, måske endda også ligefrem en form for ukontrollerede spasmer. Perrin har nemlig produceret en vaskeægte murstensmoppedreng på hele 672 sider, der kan få selv den mest sejllivede læsehest til at gå i stalden før tid.
Del: