Fransk bestsellerforfatter skriver himmelsk godt i verdens »smukkeste roman«

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Fransk bestseller er en skøn blanding af både poetiske dyk ned i hverdagens trummerum-trivialiteter og episke spring op i livets helt store spørgsmål.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Frankrig som så mange andre lande var begravet under en pandemisk dyne med udsigt til en mere eller mindre nedlukket verden, dalede en bog ned fra himlen.

De færreste bemærkede dens landing. For bogen var skrevet af den noget nær ukendte forfatter Valérie Perrin, der godt nok ikke var debutant, og som ganske vist vandt lidt priser for en udgivelse i 2017, men som alligevel ikke var et navn, der fik klokker til at ringe.

Men det gør navnet nu. I hvert fald på fransk (såvel som på italiensk) jord, hvor »Vand til blomster«, den dalende bogs danske titel, siden landingen – og takket være forelskede boghandlere og eksalterede mund-til-mund-praktiserende læsere – har slået rod og vokset sig så stor.

Faktisk så stor, at den 525 sider tunge murstensroman i dag, hvor den netop er landet på dansk jord, blandt andet har fået etiketten den-smukkeste-roman-i-verden nænsomt klistret på sig.

Det var med andre ord med kroppen fuld af bjerghøje forventninger, at jeg kastede mig ud i »Vand til blomster«, der kort fortalt (og primært) handler om den smukke, ranke, godhjertede, pligtopfyldende og midaldrende kvinde Violette Toussaint, som vi møder i »nutidens« Brancion-en-Chalon i Bourgogne, hvor hun passer og plejer en 300 år gammel kirkegård.

Engang passede og plejede hun også sin mand, Phillippe, der var gudesmuk, glad for motorcykler og god i sengen, men også hamrende arbejdssky, altid fraværende og konstant utro, og som »nu« er forsvundet.

Violette havde også en datter, Léonine, der ligesom Phillipe også er væk, og det viser sig relativt hurtigt, at hendes manglende tilstedeværelse i Violettes på overfladen monotone liv, skyldes, at hun på tragisk vis omkom som syvårig på en feriekoloni.

Scrapbog på skrift

Og det er disse to hændelser - mandens forsvinden og datterens død - der om noget udgør hovedsporene i »Vand til blomster«.

Franske Valérie Perrin er forfatter, manuskriptforfatter og fotograf, og hun vandt international anerkendelse, da hendes roman »Vand til blomster« pludselig fik stor succes under coronakrisen i særligt Frankrig og Italien. Nu er bogen udkommet på dansk ved Alpha Forlag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pascal Ito/Alpha.

Men bogen er ikke en krimi, om end den indeholder en jagt på svar og tilmed har en kommissær, der iøvrigt ligner Serge Gainsbourg og dufter af kanel og vanilje, på rollelisten.

»Vand til blomster« er lige så meget en indre dagbogslignende scrapbog fremkaldt på skrift, hvor det primært er Violette, der fører pennen og svinger taktstokken, og hvor der konstant og uafbrudt krydsklippes frem og tilbage mellem fragmenter af fortiden.

Og her melder der sig en tvivl: For hvor meget mere må man egentlig røbe uden at afsløre for meget? Svaret svæver stadig i skiftende vindretninger. Hånd-i-hånd med sporadisk forvirring.

For jo, »Vand til blomster« er en skøn blanding af både poetiske dyk ned i hverdagens trummerum-trivialiteter og episke spring op i livets helt store spørgsmål.

Men Valérie Perrins åbenlyse og dybt generøse fortælleglæde er til tider så enorm, at det hele faktisk bliver lidt svært at tage imod.

Gudbenådet gobelin

Bogens handling begrænser sig nemlig ikke blot til at omhandle de livsbaner, der hedder Violette, Phillippe og Léonine, men også en masse, masse, masse andres, der som tråde filtrer sig ind i hinanden og tilsammen skaber en gudbenådet gobelin, der er så stor, at man som læser ender med at fare vild under det, mens man fortvivlet overvejer at råbe:

Med over en million solgte eksemplarer i Frankrig i 2020 blev »Vand til blomster« årets mest solgte bog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alpha.

»Stoop, det er alt, alt, alt for meget!«

Men man får aldrig for alvor aktiveret råberiet.

For bedst, som man er på nippet til at sætte lyd på sin frustration over ikke at vide, hvor på livets billedtæppe den hellige gral befinder sig, så lukker Valérin Perrin munden på dig ved hjælp af det ene sproglige kærtegn efter det andet.

Hun skriver nemlig noget nær så himmelsk godt, at selv de mange og lange passager om døden og altings evindelige forgængelighed, herunder kærlighedens, fremstår livsbekræftende på en måde, der er sjældent set.

Eller rettere: læst.

Og selvom jeg ikke kan svinge mig op til at sige, at »Vand til blomster« er den smukkeste roman i verden, så er den alligevel så smuk, at dens landing på dansk jord er mere end værd at sige tak for.

»Vand til blomster«
Forfatter: Valérie Perrin. Oversætter: Helena Brennum. Sider: 525. Pris: 299,95. Forlag: Alpha.