Klimakondomer og La Sagrada Annexa: Ida Auken er bedst, når hun bliver personlig

Ida Meier Auken er cand.theol. og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Pt. er Auken både forskningsordfører, hovedstadsordfører og nyligt udnævnt kulturordfører for Socialdemokratiet. Thomas Lekfeldt

Boganmeldelse: Den tidligere miljøminister for SF og nuværende socialdemokrat, Ida Auken, indleder sin bog »Tro på det – Klima, håb og handlekraft« med lidt for hurtige emneskift. Bogen bliver dog tiltagende interessant i forlængelse af Aukens mere personlige fortællinger og religiøse overvejelser.

Ida Aukens interessefelt er miljø- og klimapolitik. Først som SFer (og minister for partiet), så som radikal og nu som socialdemokrat. I bogen tager hun en lang række emner op, som hun giver et klimapolitisk perspektiv. Samtidig giver hun diskussionen heraf et personligt anstrøg ved at inddrage sig selv og sin familie.

Vi hører om, hvordan klimapolitikken kan og bør forbindes med velfærdssamfundets udvikling. At brede forlig på feltet er vigtige, akkurat som da velfærdsstatens grundsten blev lagt med Kanslergadeforliget i 1933. Vi får fortalt historien om, hvordan det dansk vindmølleeventyr har rødder tilbage til Askov-højskolemanden Poul la Cours eksperimenter med at forsyne den lokale landsby med strøm.

Andre læser også