At Christian Mørk er en håndværker, der kan sit storyteller-kram, er ikke ligefrem breaking news, men derimod et faktum, der for længst er blevet slået fast, og som forfatteren nok engang understreger i romanen »Tilståelser«, som groft sagt er et overflødighedshorn af historiefortællinger.

»Tilståelser« indledes i året 1975 i en lille flække ved navn Islamorada, der ligger nederst i højre hjørne af Guds eget land, hvor en ung mand, kaldet Paco, finder en gammel patronkasse i et forladt dødsbo.