Jeg inhalerede denne roman i et langt stræk, men undrede mig samtidig over, hvorfor alle mænd var idioter – næsten

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Alle familier er hjemsøgt af hemmeligheder og løgne. Nogle af dem er så store og kulørte, at de kan omgøres til laber litteratur. Det har Lone Hørslev gjort med »Halvt i himlen« og tak for det.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1920ernes København var et stort åbent kvindefængsel. Mulighederne var få, særligt for kvinder fra arbejderklassen, og farerne og fristelserne var mange. Især hvis man havde lidt appetit på livet.

Det har de to søstre, Dagmar og Ellen, som vi møder den dag, deres far dør. En lettelse, forstår vi. Han var fordrukken, voldelig og uduelig, men omvendt har han været en sikker økonomisk havn og garant for, at de overhovedet havde et sted at bo.

Nede på gaden står Skøre Mille og en af Lyse Grethes grotesk sminkede piger, og vi forstår, at ægteskabet måske nok er gift for kvindesjælen, men at prostitution og fortabelse er de knap så tillokkende alternativer for kvinder uden privilegier i begyndelsen af det nye århundrede.

Så hvad skal der ske med to unge kvinder fra de allerbageste rækker i klasse-Danmark? Det spørgsmål besvarer Lone Hørslev med en fortryllende og vellykket familiekrønike. Hun er nemlig oldebarn af den ene søster, og hun viste sig at bære på en hemmelighed af den slags, som er oplagt at gøre til litteratur.

I et stræk

»Halvt i himlen« handler dog ikke kun om familiehemmeligheder, men er en roman om køn, klasse, kærlighed og København. Fortalt med sprogligt overskud og på baggrund af massiv historisk research. Er man lidt nørdet anlagt, er her viden at hente om København for 100 år siden, og er man til en velfortalt historie, er det en roman, man inhalerer. Jeg læste den selv i et stræk – og savnede bagefter de to søstres selskab.

Romantitlen er hentet fra digtet »Undskyld mig, bedste ven« af Emil Aarestrup, der beskriver, hvordan forelskelsen har bragt ham »i Daarekisten halvt og halvt i Himlen«. Vi har alle været der, i grænselandet mellem lykke og forrykthed, og Lone Hørslev kunne ikke have placeret sine hovedpersoner et bedre sted. På vej ud i livet for første gang og med lysten til at få mere ud af det end en umulius af en mand.

Men pige, træd varsomt. Der venter ikke kun ydmygelser og seksuelle overgreb på kvinder fra arbejderklassen, men også fejllæsninger af sociale koder og potentielt det værste af alt: uønsket graviditet.

De to søstre får plads på Oscar Davidsens smørrebrødsrestaurant (yes, den som Ida Davidsen senere viderefører) og møder på en friaften to mænd, der giver dem en indføring i såvel kærlighed som livet på første klasse i Hellerup.

Og her er min eneste anke mod romanen: Jeg er med på romanens sceniske opbygning og de lidt kulørte filmtricks, på søstrenes mod på at udfordre skæbnen og deres evne til at gøre op med datidens begrænsninger, men Hørslevs skildring af overklassen nærmer sig det karikerede, og det samme gælder hendes beskrivelser af romanens mænd. Næsten hele bundtet er en flok sjufter, charlataner, slyngler og skvat. Hvorfor?

Når det er sagt, så fungerer »Halvt i himlen« som en ambitiøs romance, og søstrene er gjort af det stof, der kan guide os gennem mange flere fortællinger om det 20. århundrede.

Fra camping til adel

Som forfatter spænder Lone Hørslev vidt. Hun har tidligere har skrevet hudløse skilsmissedigte, lidenskabeligt om adelsfruen Marie Grubbe og inderligt om almindelige liv i »En ordentlig mundfuld« samt humoristisk om fattigfirserne – og om camping.

Hun er som regel generøs med at fortælle, hvad hendes personer tænker og føler, og i »Halvt i himlen« har hun desuden raffineret den præcise personbeskrivelse. For eksempel skriver hun om moren, at hun »var som en skuffe, nogen havde låst og smidt nøglen væk til for længe siden. En skuffe [..] fyldt med praktiske dimser og husgeråd og lister, beregninger, bekymringer. Formaninger om, hvad man gjorde og ikke gjorde, opskrifter på sandkage og sødsuppe og påbud og regler« [ …].« Man ser det for sig.

Ligesom historikeren Gry Jexen har arbejdet på at genindskrive kvinderne i historien, gør Lone Hørslev det samme, men uden en insisterende ideologisk overbygning. Hendes ærinde er først og fremmest den velfortalte historie og måske at modernisere romancen som genre.

Den er ellers ugleset, på linje med krimien for 25 år siden, men »litteraturens lysthave«, som romancen også kaldes, kan sagtens stå overfor en genkomst, hvor heltinden redder sig selv, ligestillingen rykker ind, og folk opnår livsmening.

I al fald bliver det interessant at se, hvordan Hørslev vælger at binde det 20. århundrede litterært sammen via hendes families kærlighedsbånd. Jeg har tænkt mig at læse med.

Halvt i himlen
Forfatter:
Lone Hørslev. Antal sider: 360 sider. Pris: 300 kroner. Forlag: Politikens Forlag.