Lige siden tv-serien »Sex/Life« kom på Netflix, har den ligget nr. 1 eller 2. Ikke kun i Danmark, men i store dele af verden, og dens succes minder om den, der tilfaldt E. L. James, da hun udgav »50 Shades of Grey« for 10 år siden.
Og ligesom »50 Shades of Grey« var en dårlig roman, er »Sex/Life« en dårlig serie, men årsagen til begges succes er den samme: soft porn.
»Sex/Life« handler om en gift kvinde, der længes efter sin fyrige ekskæreste. Engang var livet fyldt med frydefulde hyl og støn, men nu har hun søde børn, og ægtemanden kommer hjem til aftalt tid. Quelle catastrophe. Hun begynder at føre dagbog over alle de liderlige ting, hun foretog sig med ekskæresten, og det udpensles i otte afsnit à næsten en time hver. Naturligvis tilsat drama, jalousi og flotte mennesker uden særlig meget tøj på.
Længslen efter en dårlig mands kærlighed er karakteriseret af drama og ophidsede skænderier, som ender i hulkende sex og spiseforstyrrelser. I ængstelige nætter og dage, hvor man har svært ved at passe sit arbejde, fordi man er totalsmadret af gårsdagens konflikter. Men sjovt nok fremstilles det i »Sex/Life« som en intens og autentisk måde at leve sit liv. Det er det ikke.
Men »Sex/Life« er ikke bare lir. Den er også baseret på myter og forestillinger af den slags, som giver kvinder underlivsinfektioner, diarré, dårlig økonomi, hjerteproblemer og dysfunktionelle kærlighedsrelationer.
Syv idiotiske ting (mindst)
Derfor har jeg lavet denne guide til syv særligt idiotiske ting (den kunne have været meget længere) ved en af verdens mest populære serier lige nu. Vi begynder i den harmløse afdeling:
1. Serien markedsfører den myte, at sex i en pool er lækkert. Det er det ikke. Det er hverken dejligt i en pool, i spa eller havvand, og jeg forstår ikke, hvorfor film og tv-serier bliver ved med at reproducere den tåbelige myte. Tværtimod er det koldt og akavet og øger i øvrigt risikoen for infektioner i kvindens underliv. Men i »Sex/Life« ser det skønt og eksotisk ud – serien er tydeligvis ikke lavet af en instruktør, der har prøvet det selv. Pool-gasmer er en løgn.
2. Mere alvorligt hviler serien på den myte, at en kvindes store kærlighed kan forløse en kæmpenarcissists følelsesmæssige problemer. Vi kender historien fra »50 Shades of Grey« og 10.000 andre kærlighedshistorier, men det er en historie fra de varme lande, og man kan undre sig over, at den genfortælles igen og igen. Kun en dygtig psykolog kan forløse en mand med store følelsesmæssige problemer, dog kræver det, han kan se sig selv i spejlet uden at se en græsk gud, og det kan han som regel først, når fuglen er fløjet.
3. Denne myte er så vigtig at få gjort op med, at den lige får et punkt mere. I stedet for at forlade bad boy-narcissisten gør den kvindelige hovedperson i »Sex/Life« det stik modsatte: Hun bliver. Hun tilgiver, at han er utro, uansvarlig, ligeglad og ikke til at stole på, og hun betaler for det med sit selvværd. Hun gør det også til sit projekt at gøre ham til et helt menneske, og man tænker: hvorfor spilder du din skønhed på det røvhul? Måske fordi hun ikke kan sondre imellem ægte kærlighed og længslen efter kærlighed. Og det er desværre længslen, der driver gode kvinder i armene på dårlige mænd.
4. Mens ægte kærlighed er karakteriseret af tryghed og gensidighed, er længslen efter en dårlig mands kærlighed karakteriseret af drama og ophidsede skænderier, som ender i hulkende sex og spiseforstyrrelser. I ængstelige nætter og dage, hvor man har svært ved at passe sit arbejde, fordi man er totalsmadret af gårsdagens konflikter. Men sjovt nok fremstilles det i »Sex/Life« som en intens og autentisk måde at leve sit liv. Det er det ikke.
5. Omvendt fremstilles kvindens ægteskab som kedeligt og forudsigeligt, som et liv efter døden, og hun føler sig ulykkelig og indespærret. Da hendes søn fanger en sommerfugl i et syltetøjsglas, forstår vi, at det er stakkels Billie, som flakser rundt i glasset (og forstår man det ikke, bliver metaforen heldigvis forklaret og tværet rundt i ansigtet på en). Men man må sådan set godt kede sig i sit ægteskab, og det er nu altså også sådan, at der er flere hverdage end festdage i løbet af et liv. Lev med det.
6. Ægtemanden er dog ikke kun kedelig og forudsigelig ifølge genierne bag serien. Han er nemlig noget så problematisk som et ordentligt menneske med moral og faste aftaler, og det betyder, at han er usexet. I serien er det frækt at være borderline og ufrækt at have sunde relationer. Efter et par afsnit forstår man, at det mest usexede er konen, der tilbringer det meste af dagen i natkjole og så ellers længes efter det liv, hun havde for 10 år siden med røvhulsmanden Brad.
7. Spoiler: Hun ender selvfølgelig i armene på fjolset. En scene i fitnesscenteret afslører hvorfor: Fordi han er usædvanlig veludrustet. Sådan er kvinder jo, og »Sex/Life« er nok det tætteste, man kommer på en serie, der hverken handler om sex, sexliv eller om livet, men om reaktionære myter og dysfunktionelle forhold maskeret som frigjort sex og progressivitet.
Læs en bog i stedet. Bare ikke »44 Chapters About 4 Men« af B. B. Easton, som serien er baseret på.
»Sex/Life« kan streames på Netflix
