Islandsk krimitrilogi er intens og original - man kan næsten ikke vente på sidste bind

Boganmeldelse: Stilen er stram, sproget er renset for de fleste genretypiske overflødigheder, og plottet er realistisk og godt skruet sammen i Ragnar Jónasson »Øen«, der dog godt kunne trænge til lidt mere korrekturlæsning.

»Øen« er andet bind i trilogien om Hulda Hermannsdottir, der er skrevet af Ragnar Jónasson. Det er særligt hovedkarakteren, som fanger Berlingskes anmelder, fordi hun ikke er som andre krimihelte. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARCEL MOCHET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hulda er en bemærkelsesværdig heltinde, og hun er en væsentlig årsag til, at man skal læse Ragnar Jónassons intense og originale islandske krimitrilogi. Forlaget ved, at de har fat i noget helt særligt, og derfor udgives de tre bind som perler på en kort snor – i begyndelsen af året udkom »Mørket«, nu er »Øen« landet hos boghandlerne, og tredje bind forventes at stå på hylderne til efteråret.

Hulda Hermannsdottir er en vidunderligt anderledes krimihelt, også selvom det, der kendetegner hende, umiddelbart får hende til at ligne en hvilken som helst anden af slagsen. Hun er en dygtig politiefterforsker, dygtigere end sine yngre fremadstormende mandlige kolleger, som hun gang på gang forbigås af karrieremæssigt. Hun er en ensom ulv, der fokuserer fuldtid på den sag, hun er i gang med, og derfor ikke får taget sig af alt det i privatlivet, der kræver hendes opmærksomhed. Hun er en helt med lig i lasten og en broget fortid, som læseren gradvist får indblik i.

»Man kan næsten ikke vente til tredje og sidste bind – selvom det såmænd er helt fint, hvis der næste gang bruges lidt mere tid på korrekturlæsningen.«


Men selvom skabelonen på en hovedperson i en kriminalroman holder nogenlunde, så er denne kvindelige islandske én af slagsen noget ganske særligt, og det skyldes først og fremmest Ragnar Jónassons fortættede måde at skrive på. Stilen er stram, sproget er renset for de fleste genretypiske overflødigheder, plottet er realistisk og godt skruet sammen, og så virker det, som om Jónasson skriver, fordi han rent faktisk synes om at skrive.

Han holder tillige – ligesom man som læser også kommer til – af sin hovedperson, trods hendes små særheder og hang til ikke altid at gå efter bogen undervejs i opklaringen. Der løftes lidt mere af baggrunden for hendes lidt sære personlighed i dette andet bind, og det, man endnu kun aner, men ikke helt ved, er en væsentlig cliffhanger til næste bog.

»Stilen er stram, sproget er renset for de fleste genretypiske overflødigheder, plottet er realistisk og godt skruet sammen, og så virker det, som om Jónasson skriver, fordi han rent faktisk synes om at skrive,« mener Berlingskes anmelder om bogen »Øen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gads Forlag.

Selvom hvert bind har sin afsluttede, nervepirrende kriminalsag, er det, der adskiller denne trilogi fra så mange andre, den overordnede fortælling om denne islandske kvinde og hendes tid, hendes ophav og hendes afdøde mand og barn. Selve rammen har den finurlige finesse, at handlingen er omvendt kronologisk fra bog til bog – hvor »Mørket« handlede om tiden op til Huldas (ufrivillige) pensionering, foregår »Øen«, da hun er midt i livet, mens sidste del er henlagt til 1980erne.

Den urolige, klaustrofobiske stemning, der hersker i bøgerne, kommer i »Øen« til udtryk, da en gruppe gamle venner mødes efter års adskillelse på den øde og vanskeligt tilgængelige ø Ellidaey. Der er spændinger og fortrydelse i luften, og det ender med, at én af de fire i det umage selskab mister livet.

Da Hulda ankommer til øen, fornemmer hun, at de tre overlevende skjuler noget for hende, og inden længe kæder hun hændelserne på øen sammen med en ti år gammel sag, hvor en ung kvinde blev fundet død i et afsidesliggende sommerhus et andet sted i landet.

Sammenhængen mellem de to sager og opklaringen er spændstig, men ikke specielt overraskende, og Jónasson rammer i den henseende ikke nær så rent som i første bind. Men mindre kan også gøre det, og det er i lige så høj grad hans stemningsmættede skrivestil som portrætteringen af Hulda Hermannsdottir og andre figurer, der er bogens og seriens stærke særkende.

Man kan næsten ikke vente til tredje og sidste bind – selvom det såmænd er helt fint, hvis der næste gang bruges lidt mere tid på korrekturlæsningen, så man ikke allerede på første side kløjes i sætningskonstruktioner og stavemåder.

»Øen«
Forfatter:
Ragnar Jónasson. Oversætter: Rolf Stavnem. Sider: 330. Pris: 250 kr. Forlag: Gads Forlag.