
I 2034 åbner der sig en portal til en anden virkelighed i Reykjavik
I »Forstyrrelsen« har verden spaltet sig i to, og den eneste åbning for at komme fra vores og ind i den anden er gennem et lille område i Reykjavik. Her er det varme kilder i nærheden af den islandske hovedstad. Jens Nørgaard Larsen
Boganmeldelse: Steinar Bragis »Forstyrrelsen« er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, og rammen for fortællingen er både grum og god, mens selv fortællingen indimellem fortaber sig i ikkehandling og flagrende forklaringer.
Alt efter om man læser islandske Steinar Bragis foruroligende roman »Forstyrrelsen« som en dystopi om den digitale tidsalder og kunstig eller ekstraterrestrisk intelligens eller som en mareridtsagtig drøm om døden, er den en bemærkelsesværdig, men også besværlig, bog og hverken rigtig god eller decideret dårlig.
Bogen er en blanding af forstyrrende fremtidsfiktion og konspirationsteoretisk sci-fi-fantasy, nogle steder forskruet og firkantet, i andre passager forrygende og fængslende.
Del: