Alle gysets kilder løber sammen

Steinar Bragi har skrevet en slags islandsk totalgyser.

»Højlandet« af Steinar Bragi handler om to pars udflugt i det islandske højland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Halldor Kolbeins
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle gysets kilder springer eller løber sammen i Steinar Bragis islandske skræk- og spændingsroman »Højlandet«. Bragi, der har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris med romanen »Kvinder«, går til uhyggen med en hårrejsende målrettethed.

Hans roman blander den psykologiske thrillers karaktertegninger og spændinger med klare science fiction-effekter, skræmmende underjordiske væsner som huldrer og trolde, hentet frem fra sagnenes og folketroens islandske urdybder, og den rene uforfalskede vildmarksfortabelse.

Dertil har forfatteren tilsat en solid portion civilisationskritik og teknologi-skepsis, parret med stribevis af beske kommentarer til den grådighed og politiske uansvarlighed, der skabte den islandske finanskrise. Meget mere kan en moderne forfatter fra sagaøen næsten ikke diske op med i én og samme bog.

To par fra den moderne storbycivilisations Reykjavik er steget om bord i en firehjulstrækker, et af forbrugersamfundets mest iøjnefaldende statussymboler, for at tage på udflugt i Islands højland.

Den enorme lavaørken er selve nøjsomhedens landskab, og erindringen om tidligere tiders livsbetingelser står i den mest slående kontrast til firehjulstrækkerens medbragte last af hummere, oksefileter og drikkevarer af enhver slags. Fra første side er romanens allegoriske bane kridtet op, og den moralske kurs sat direkte mod katastrofe og sammenbrud.

For meget af det skrækkelige

»Det slog ham, hvor absurd det hele var. Fire mennesker, der begav sig ind på sand-sletten nord for Vatnajökull i mørke og tåge, som om det var den naturligste ting i verden. Sidde letpåklædt i varmen, der blev reguleret af en knap på instrumentbrættet, og drikke mexicansk øl med musik i højtalerne. Blive ført af sted gennem landet uden at anstrenge sig …«

Netop fra dét punkt går alt gruelig galt. Naturen slår igen! Tågen sænker sig, sandet fyger, det lille selskab farer vild i ødemarken, og bilen forulykker. De to par med de nordisk klingende navne Ravn og Vigdis, Eigil og Anna, redder sig frem til et ensomt beliggende hus, hvis beboere er to gådefulde gamle mennesker, og de følgende dage løber alle den lille gruppes forsøg på at vende tilbage til civilisationen i den mest håndgribelige forstand ud i sandet, samtidig med at disharmonierne mellem personerne vokser og antager mere og mere faretruende former.

Steinar Bragi veksler mellem de saga-grumme optrin og de gotiske gyseres snigende uhygge, og han bevæger sig fra de overvældende naturscenerier til den moderne videnskabs mentale landskaber med antydninger af forsøg med genmanipulation og en hemmelighedsfuld barakbys foruroligende referencer til atombase og bestrålingskatastrofer.

Steinar Bragis islandske totalgyser med de globale perspektiver er på mange måder skruet imponerende godt sammen, men alligevel sidder man som læser også indimellem med en fornemmelse af, at nu er det simpelthen ved at blive for meget af det gode eller vel rettere af det skrækkelige. At romanens slutning lader så meget stå åbent, som tilfældet er, understreger trods al målrettethed også spliden i Bragis islandske hus mellem det uforklarlige og det uforklarede.

Titel: Højlandet. Forfatter: Steinar Bragi. Oversætter: Rolf Stavnem. Sider: 272. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.