Hvis du holder af historiske romaner sat i usædvanlige omgivelser, bør du læse denne

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Hvis du holder af historiske romaner sat i usædvanlige omgivelser, bør du læse Heidi Sævareids »Polarnatten«, der foregår i 1956 på den vestlige verdens yderste kant, Svalbard, hvor civilisationen ofte kun er et tyndt lagt fernis.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Synes du, det går langsomt med at få lyset tilbage? Så forestil dig at være på Svalbard, nord for Polarcirklen. Der indhylles man i mørke fra oktober, og først omkring maj er det for alvor lyst igen. Så er der til gengæld lyst hele døgnet, indtil det atter vender. År ud og år ind. Intet under, at solens spæde komme over bjerget i februar fejres, som var det jul.

Det oplevede den norske forfatterinde Heidi Sævareids (født 1984) mormor og morfar og deres to døtre, da de flyttede fra hovedstaden Oslo til kulminebyen Longyear, og det har inspireret Sævareid til at skrive romanen »Polarnatten«.

Frie fugle og satte par

Eivor var kun lige student, da den nyuddannede læge Finn så hende første gang, og der gik ikke lang tid, før de blev gift og fik to døtre. Finn er den udfarende kraft i forholdet, og han beslutter, at de skal flytte til Longyearbyen på Svalbard, så han kan arbejde på hospitalet der.

Eivor flytter godvilligt med. Vi skriver 1956, og hendes oplagte rolle er i hjemmet, så hvor hun passer hus og børn synes underordnet.

Tror de. Men Eivor er ikke udadvendt og løsningsorienteret som Finn, og Longyear er ikke en hvilken som helst by. Dels er man så få, at alle kender alle, dels er byen opdelt mellem arbejdere og embedsmænd, frie fugle og satte par.

Læg dertil Den Kolde Krig, så nabobyernes kommunister udgør en egen trussel, og at det sidste skib sydpå afgår i oktober, før isen lukker havet til.

Forvirringen gør, at Eivor trækker sig og søger ud i naturen, som byder på sine egne udfordringer, frygt og farer. Kulden, mørket, isbjørnene …

Ulåste døre

Finn har ganske vist altid opsøgt andre menneskers selskab, men Eivor har aldrig været i tvivl om, at hun var den udvalgte.

Den åbenhed tiltrækker dog også socialt grænseoverskridende personer, som ikke kan nøjes med en lillefinger, men tager hele armen. Og fordi dørene i Longyearbyen helt bogstaveligt står åbne, ikke mindst i lægeboligen, der altid kan byde på en flaske whisky og en jazzplade, føler Eivor, at hun ikke alene må isolere sig i byen, men også i sit eget hjem. Og værst af alt:

Hun føler ikke, at den ellers så handlekraftige Finn forstår situationen og gør noget for at ændre den. Tværtimod lægger han alle sine kræfter i at hjælpe en fremmed.

Foto: Grønningen 1.

Følelsen af, at enhver må redde sig selv, forplanter sig i Eivor og gør hende ulykkelig. Tilsyneladende kan kun en slædehund, som er dømt uegnet til at være en del af et kobbel, forstå hende, forsvare hende og give hende tryghed, indtil situationen kulminerer i familiens anden lange vinter.

At ændre på lys og mørke er en velkendt torturmetode, og det er ikke alle, der kan klare at befinde sig under så ekstreme forhold, som Svalbard byder.

De tynde lag

»Polarnatten« er noget så usædvanligt som en indgående skildring af livet deroppe, som kræver en helt særlig psyke af sine beboere. Struktur, social forståelse, initiativ, en vis grad af selvudslettelse.

Her er dét at melde sig til koret eller gymnastikforeningen næsten lige så vigtigt som højfjeldssolen og den konserverede mad – for ikke at glemme kaffe og alkohol. Ellers kan det menneskelige, civiliserede vise sig som et uhyre tyndt lag af fernis – eller is.

Kombinér det med en finstemt fornemmelse for, hvad der udgør et parforhold, og hvordan uudtalte forventninger kan ende med at blive til et skrig, og du har Sævareids roman. Selvom handlingen kun er sat 65 år tilbage i tiden, er problemstillingen fra Ibsens »Et Dukkehjem« ikke langt væk; men hvor ville hans Nora være gået hen, hvis alle veje var frosset til?

Læs »Polarnatten«, hvis du holder af historiske romaner sat i usædvanlige omgivelser, som »Små krige«, »Hvor flodkrebsene synger« og »Hamnet«. Og overvej så, om du skal en tur op at køre med hundeslæde og se på nordlys så smukke som det Willumsen-inspirerede billede på bogens forside.

Polarnatten
Forfatter: Heidi Sævareid. Sider: 350. Pris: 249,95 kroner Forlag: Grønningen 1.