Her danser de halvdøde, de heldøde og skeletter i laksko både slowfox og quickstep

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Døden er en træt herre, der ankommer med køkkenelevatoren i Oscar K. og illustrator Dorte Karrebæks fine lille episke fortælling om at (turde) se døden i øjnene

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis ikke coronapandemien med sit alenlange ligtog af døde og dødsangste skulle kunne inspirere til en gendigtning af middelalderens dødedans, er der næppe ret meget andet end helt almindelig tabubelagt dødsforskrækkelse, der kan. Når Døden går på strandhugst og svinger leen uden at skele til hverken social status eller gudfrygtighed, minder det om dengang pesten slog cirka en tredjedel af Europas befolkning ihjel, også selv om verden i dag har været forskånet for så dramatiske dødstal.

Det er oplagt at læse Oscar K. og Dorte Karrebæks illustrerede novelle, »Dødedans«, ind i en coronakontekst, også selv om pandemien ikke nævnes med et ord, og de døende i dødens forgård er der af mange årsager. Men døden har på sin egen forstyrrende facon været mere nærværende i det ellers komfortable, sorgløse nutidsmenneskes liv i det seneste halvandet år, uden at forholdet til Døden som dansepartner vist har ændret sig radikalt.

Se døden i øjnene

Oscar Ks poetisk-morbide tekst og Karrebæks humoristisk-groteske illustrationer gengiver i et moderne udtryk den oprindeligt middelalderlige »danse macabre«. Deres version kan fortolkes bredt, der er mange åbne metaforer, men grundlæggende er den en fin lille episk fortælling om at (turde) se døden i øjnene.

Forfatter Oscar Ks tragikomiske novelle »Dødedans«s handlingsforløb udspiller sig over en aften, hvor Døden holder bal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jensen & Dalgaard..

Den allegoriske dans med Døden skal i første omgang minde de levende om dødens uafvendelighed. Den kommer før eller siden til os alle. Motivet er også gennem århundreder brugt af kunstnere til løftede moralske, oplysende og/eller satiriske pegefingre af skørlevned, skævvreden overforbrug og andre etiske, religiøse eller personlige kompas i udu. Og der er skabt mange gendigtninger siden de tidligste middelaldervers – fra vægmalerier på kirkemure i Frankrig, på Falster, i »Døden fra Lübeck« med flere over blandt andet Saint-Saëns' symfoniske digt til Iron Maidens »Dance of Death«, fra Strindberg-drama over Vagn Lundbye-lyrik til blandt andet en tidlig Stephen King-roman.

»Det er oplagt at læse Oscar K. og Dorte Karrebæks illustrerede novelle, »Dødedans«, ind i en coronakontekst, også selv om pandemien ikke nævnes med et ord, og de døende i dødens forgård er der af mange årsager.«, skriver Merete Reinholdt. Illustration: Dorte karrebæk Fold sammen
Læs mere

I Oscar Ks tekst er der flere socialt udsatte end samfundsmæssigt værdsatte, der er indbudt til »Dødedans for begyndere, let øvede og viderekomne. Mandag fra kl. 20 til 22 i Afholdshotellets lille sal«. Der er til gengæld »ingen tilmelding. Ingen aldersbegrænsning«.

Døden er en træt herre, der er kommet op med vareelevatoren, som alligevel ikke gider danse og bare sætter sig ved klaveret med kraniet i hænderne, timeglasset med sandet nederst, så tiden er sat i stå, og med en opgivende attitude.

Burlesk afdansningsbal

I tidligere tider var han én, folk frygtede, »nu er han blot en grænse, der ikke findes, og som de levende frygter, fordi de ophører med at være nogen« (…) »den eneste ene, der mister sig selv og alt«. Som om døden er værst for den, der dør.

Til dette burleske afdansningsbal danser de halvdøde, de heldøde, skeletter i laksko og flygtige gengangere sammen i kædedans, vals, slowfox og quickstep, og når livet siver fra dem, tager pølsemandens søn, Herman, sorgportrætter af ligene og kører bagefter hjem på sin knallert. »De døde har danset sig ihjel og forsvinder som luftige skygger i natten.«

Det er underholdende og sorghelende, smukt, skørt og skævt skrevet og skønt illustreret, måske lidt vagt i metaforikken og tematikken, men med mulighed for at finde nye lag og meninger ved genlæsning(er). Og »Dødedans« varer kun kort, jævnfør invitationen til festen – også derfor tager man gerne en svingom mere.

Dødedans

Forfatter: Oscar K. Illustrationer: Dorte Karrebæk. Sider: 92. Pris: 238 kroner. Forlag: Jensen & Dalgaard