»Gilbert blev ramt af otte skud, deraf tre i ansigtet, et i leveren og et par i låret«

Boganmeldelse: Niels-Birger Danielsen afslutter sit værk om de danske frihedskæmpere med bindet om 1944-1945. Dermed har han skrevet godt 3.200 sider om modstandskampen. Værket er velskrevet og handlingsmættet, men man savner en analytisk tilgang, der kunne have svaret på generelle spørgsmål.

Unge fra den danske hjemmefront. Ukendt/Ritzau Scanpix

Historikeren og journalisten Niels-Birger Danielsen har med det sidste bind om frihedskæmperne under besættelsen af Danmark fuldført et kæmpe projekt.

Hans fire bind omfatter cirka 3.400 tættrykte sider. Det er en nøje beskrivelse af mange sider af frihedskampen, hvor Danielsen hovedsagelig har brugt eksisterende litteratur til en stofmættet skildring.