Jeg læste Mary Shelleys Frankenstein i forbindelse med denne anmeldelse. Fordi jeg var i tvivl, om jeg faktisk havde læst den, eller om doktor Frankensteins monster blot levede i mit hoved, som det lever i den offentlige debat; en zombiereference, der trækkes frem, når mennesket igen begynder at lege gud. Ai er et eksempel, klimaødelæggelserne et andet. 

Det havde jeg ikke, og måske skal man sidde i tællelysets skær, hvis det rigtig skal være uhyggeligt, men jeg var overrasket over, hvor krystalklar, rørende og medrivende en fortælling det er.