Emma er studerende. Midt i tyverne. I et halvt år skifter hun Københavns Universitet ud med et udvekslingsophold i den egyptiske hovedstad, Kairo.

Her skal hun skrive sin bacheloropgave i Mellemøststudier og have privatundervisning i arabisk. Projektet for opgaven er at interviewe nogle af de mænd, der deltog i Det Arabiske Forår i 2010-2011. Et voldsomt oprør i civilsamfundet, der dengang fik Mubarak til at slippe magten efter 30 år på tronen.