»Fiskejournal« er en rørende og poetisk fangst, som man egentlig vil unde alle, at få på krogen

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Når Mikkels Frey Damgaard først får skrevet sig varm i »Fiskejournal«, svømmer man lynhurtigt gennem de 256 sider, hvor forfatteren med sin ærlige og præcise stil begavet fletter lystfiskerens emotionelle rutsjeture sammen med med en fascinerende personlig rejse fuld af længsel, fauner og dæmoner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Journalisten, tv- og radioværten og forfatteren Mikkel Frey Damgaard er aktuel med en bog, der umiddelbart handler om at fiske samt fascinationen ved dette, men som også kan ses som en art opfølger til »Sørgekåbe«, hvori han for et par år siden undersøgte omstændighederne omkring sin fars selvmord.

For selvom Mikkel Frey Damgaard kredser en hulens masse om alt lige fra grej, tips og tricks til tilbagevendende indføringer i de kendetegn og den kulturhistorie, der knytter sig til både torsken, gedden, ålen, laksen og ørreden, hvilket her og der smager lidt for meget af forceret Wikipedia, så handler »Fiskejournal« heldigvis allermest om et menneskes rejse ind i sig selv, på jagt efter forsoning og mening med livet.

Varmer op

Og det er den rejsende del af bogens indhold, der suverænt fungerer bedst, og som faktisk – efter en lidt tøvende start, hvor man som læser fornemmer, at Mikkel Frey Damgaard lige skal skrive sig varm og måske mod til – ender med at gøre »Fiskejournal« til en ganske rørende, poetisk og semimytisk fangst, som man egentlig vil unde alle, hvad end man er til waders eller ej, at få på krogen.

Én ting er Mikkel Frey Damgaards ærlige og præcise (og for undertegnedes vedkommende genkendelige) beskrivelser af novice-lystfiskerens konstante pendulering mellem gigantisk optimisme og himmelfarende fiskefeber på den ene side og afgrundsdyb frustration og nærmest depressiv tilstand på den anden side.

»Måske kommer der en opfølger. Det kan man krydse fingre for. Og hvis der gør, så har Mikkel Frey Damgaard ingen grund til at føle sig frem i hverken vandkanten eller i mørket.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Gads Forlag.

Noget andet er forfatterens naturlige evne til at invitere læseren med indenfor i et livslangt mørke fuld af tvivl, angst, ensomhed, melankoli og længsel. For slet ikke at tale om fauner, monstre og dæmoner.

Og ja, det kan lyde som lidt af et hug i forenden af linen, men det er det slet ikke. For Mikkel Frey Damgaards relativt nøgterne skrivestil gør selv det svære og det tunge medgørligt i en sådan grad, at bogens 256 sider faktisk føles som det halve, hvilket dog også er lidt ærgerligt.

Torskens anatomi

Man er nemlig som læser efter endt læsning sulten efter mere. Især Mikkel Frey Damgaards mange dannelsesrejselignende og Attenborough-agtige ekspeditioner til Møn måtte der rigtig gerne være flere af. Og eksempelvis opholdet i svenske Mörrum, hvor jagten på en laks erstattes af trætshedforårsagede vrangforestillinger i en parallelvirkelighed, måtte også gerne gentages.

Men måske kommer der en opfølger. Det kan man krydse fingre for. Og hvis der gør, så har Mikkel Frey Damgaard ingen grund til at føle sig frem i hverken vandkanten eller i mørket.

Væk med torskens anatomi og den forsigtige træden i vande i forhold til de føromtalte indføringer, som man er usikker på om henvender sig til nybegyndere eller let øvede, lystfiskere eller ej. Og kom i stedet frem med faunerne, Bob Dylan, Klintekongen og majfluehanners parringsdans, frem med sørgekåberne og journalistikkens dødssyge tjeneste, frem med hypervirkeligheden og tilfældets musik, frem med Nietzsche og natursynet. Altså, frem med alt det andet. Alt det gode. For det er dér, ordene kan mærkes, dér, meningen med livet findes, og lige præcis dér, hvor laks staves med stort.

Fiskejournal
Forfatter:
Mikkel Frey Damgaard. Sider: 256. Pris: 299,95. Forlag: Gads Forlag.