Fem stjerner: Nobelprismodtagerens mystiske og prægtige havebog

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Forholdet mellem natur og menneske er et gennemgående tema i Louise Glücks »Vild iris«. Glücks stemme når læseren med et usædvanligt og intenst fortroligt særpræg. Buketten af digte i »Vild iris« rummer et budskab og en usædvanlig lydhørhed overfor naturen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Endnu en litterær nobelprismodtager er aktuel med en bogudgivelse på dansk. Forlaget Multivers udgiver nu digtsamlingen »Vild iris« af Louise Glück, der fik prisen i 2020.

Med springet fra Glück til Abdulrazak Gurnah, der modtog den fornemme udmærkelse i 2021, kan spændvidden i Nobelpriskomiteens nedslag ikke blive tydeligere. Poesien møder prosaen. Det hvide USA møder det farvede Østafrika, og det modernistisk komplicerede møder det dramatisk fortællende.

I begrundelsen for valget 2020 hed det blandt andet, at Glück fik prisen »for sin umiskendelige poetiske stemme, som med stringent skønhed gør den individuelle eksistens universel«.

Måske illustrerer den intetsigende begrundelse først og fremmest, at den amerikanske poets særpræg ikke er så let at indfange og sætte på en kortfattet formel.

Et hav af priser

Men uanset vanskelighederne ved at sætte præcise ord på Louise Glücks kvaliteter, så har hendes forfatterskab ikke savnet påskønnelse. Hendes fjorten digtsamlinger og nogle essaybøger har udløst et hav af fornemme pristildelinger og ærefulde hædersbevisninger fra Pulitzerprisen og The National Humanities Award, overrakt af præsident Obama i 2015, til udnævnelsen som officiel nationaldigter tilbage i 2003.

Mange – og også Louise Glück selv – nævner bogen »Averno« fra 2006 som den bedste introduktion til forfatterskabet, og et par linjer fra den danske oversættelse er vigtige at bringe med til læsningen af »Vild iris«:

»Hvad andre fandt i kunst,/fandt jeg i naturen. Hvad andre fandt/i menneskers kærlighed, fandt jeg i naturen./Meget enkelt. Men der var ingen stemme der.«

Den stemme, selve naturens stemme, som Louise Glück efterlyser med sine linjer i »Averno«, er stemmen, hun fandt og hentede frem i samlingen »Vild iris« fra 1992. Her taler hun til sine læsere fra en haves vildnis af blomster, ukrudt og træer.

Fra ottesang til vesper

Med rødder, stængler, safter og blomster og med titler som »Hvidtjørn«, »Vintergækker«, »Violer«, »Kløver« og »Rød valmue« skriver Louise Glück sig ind i en naturlyrisk tradition og et væksternes univers, hvor døgnets og årets rytmer udveksler billeder med de eksistentielle vilkår og med de nære familierelationer, der ofte beskrives med knivskarp præcision og ubønhørlighed.

Et af lagene i Glücks komplekse digtsamling følger Romerkirkens tidebønner fra ottesang til vesper, fra morgensang til aftensang, og havens vækster og liv trækker et spor frem gennem digtene, hvor referencerne til et bagvedliggende nærvær, en mytisk eller religiøs dimension antager skiftende former: »Hvem er du i det oplyste vindue,/nu overskygget af kalkvedtræets/blafrende blade?«. En søgende tilnærmelse til det gådefulde og ukendte er karakteristisk for digterens tone.

Som en hyldest til det skabte folder blomsterne deres farver og pragt ud i digtet »Sang«:

»Som et beskyttet hjerte/begynder den vilde roses/blodrøde blomst/at åbne sig på den laveste gren,/støttet af den filtrede masse/fra det store buskads….«

Reddet af havekatalog

I titeldigtet, »Vild iris«, der også er det første digt i bogen, står de afgørende linjer: »For enden af min lidelse/var der en dør.« Og på YouTube kan man finde en underholdende sekvens, hvor Louise Glück fortæller den irske forfatter Colm Toibin, hvordan netop den sætning dukkede op i hendes hoved efter to plagsomme år, hvor hun ikke var i stand til at skrive en linje, og havekataloger var hendes eneste læsning.

Skriveblokeringen blev heldigvis brudt, Louise Glück gik ud i haven og skrev et digt om en plante. De næste dage gentog processen sig, og i løbet af otte uger blev hele samlingen »Vild iris« til.

Forholdet mellem natur og menneske er et gennemgående tema i bogen. Nobelprismodtagerens lydhørhed i omgangen med alle havens vækster er skrevet frem med stor konsekvens og stringent skønhed, for nu at gentage priskomiteens formulering. Louise Glücks stemme når læseren med et usædvanligt og intenst fortroligt særpræg. Buketten af digte i »Vild iris« rummer et budskab og en gave til tiden.          

Vild Iris
Forfatter: Louise Glück. Oversættelse: Jens Bruun. Tosproget. Sider: 152. Pris: 200 kroner Forlag: Multivers