Det beskedne geni: Flot og medrivende bog om Niels Bohr mangler noget essentielt

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Videnskabsjournalisten Charlotte Koldbye har skrevet en medrivende bog om Niels Bohr. Men det er synd, at forfatteren ikke har benyttet lejligheden til at gøre den til mere end en flot kaffebordsbog.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er svært ikke at skrive en medrivende bog om vores berømte landsmand Niels Bohr, der 10. november, for præcis 100 år siden, blev tildelt Nobelprisen i fysisk. Ikke alene var Bohr et geni, der bidrog væsentligt til atomforskningens udvikling, han var også et utroligt sympatisk menneske.

Han var en god ægtemand for sin hustru, Margrethe, og en god far for sine børn. Dertil kom, at han havde et åbent, nysgerrigt sind, og blandt andet derfor blev hans institut i København op gennem 1920erne og 1930erne samlingssted for verdens bedste forskere. Hans berømte debatter og opgør med Albert Einstein og Werner Heisenberg er stadig aktuelle i litteratur og teater.

Men det hele var ikke kun medvind, for Niels og Margrethe Bohr blev også ramt af tragedier, idet to af deres sønner døde ganske unge, mens Niels Bohrs uadskillelige ven og bror, Harald, der i øvrigt var på fodboldlandsholdet, døde allerede som 60-årig.

Niels og Harald Bohr som unge studenter i 1904. Begge fik Nobelprisen og de var meget tætte. Harld var en glimrende fodboldsspiller og kom på landsholdet. Han døde som 60 årig. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Et beskedent geni

Alt dette bliver medrivende fortalt af journalist Charlotte Koldbye i bogen »Niels Bohr. Det beskedne geni.«.

Titlen er rigtig ramt, for Niels Bohr var uhyre beskeden, og samtidig er det en flot bog med et fremragende billedmateriale. Charlotte Koldbye forstår at forklare selv indviklede videnskabelige forhold, så man stort set forstår dem – tror jeg nok!

Det er også en bevægende bog, for familiens skæbne er tynget af tragedier og dramatik.

Fordi Niels Bohrs mor var jøde, måtte familien flygte i oktober 1943, og fra Sverige blev Niels Bohr bragt til England. Charlotte Koldbye beskriver også opbygningen af instituttet i København, hvor Niels Bohr gæstfrit fik mange jødiske forskere ansat. Koldbye gengiver også de humoristiske episoder, som da en radioaktiv forsøgskat undslap, og medarbejderne måtte gå på jagt efter den i Fælledparken.

Væsentlige mangler

Men man mangler væsentlige ting i bogen.

En af Niels Bohrs imponerende indsatser var, at han personlig gjorde en indsats for de forfulgte jøder og andre i 1930erne gennem Den danske Komite til Støtte for Landflygtige Aandsarbejdere. Men vi får ikke meget at vide om dette vigtige arbejde. Charlotte Koldbye nøjes med at skrive, at Niels Bohr brændte dokumenter om dette arbejde op til besættelsen i 1940. Jo, men en grundigere eftersøgning i litteratur og arkiver kunne sandsynligvis have givet mere kød på den historie. Litteratur- og kildelisten synes ikke at tyde på, at der er foretaget en effektiv søgning.

Eintein og Bohr ved en konference i 1930, hvor de debatterede om kvatemekanikken. De blev aldrig enige. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Et andet eksempel, hvor man savner litteratur og kilder, er Stalins forsøg i 1945 på at få oplysninger ud af Niels Bohr ved at sende en kommunistisk videnskabsmand til København.

Det lykkedes kun Stalins udsendte at få generelle oplysninger ud af Bohr og ikke vigtige atomhemmeligheder, som Stalin ellers havde brug for til at opbygge sit eget atomvåben.

Ifølge kildelisten er oplysningerne hentet fra interview med den russiske spion Terletskij, men hvorfor har forfatteren ikke brugt professor Bent Jensens artikel om netop denne spionsag i Jyllands-Posten (1994-06-26) eller oplysninger fra hans bog »Bjørnen og haren« (1999), hvor han har anvendt russisk kildemateriale? Bent Jensens artikel optræder ikke i litteraturlisten, og i øvrigt er oplysningerne fra Terletskij ikke fra et interview, men fra Terletskijs dagbog.

Churchill vs. Bohr

Og så er der hele debatten om, hvorvidt Niels Bohr gik for langt i sine forsøg på at inddrage Sovjetunionen i et samarbejde med USA og Europa, der kunne pege frem mod en fredelig sameksistens efter krigen.

Charlotte Koldbye beretter rigtigt, at Winston Churchill under krigen var stærkt imod Niels Bohrs synspunkter og advarede imod ham.

Churchill skrev ligefrem om hans eget og præsident Roosevelt holdning: »Præsidenten og jeg er meget bekymrede over professor Bohr (...) Det forekommer mig, at Bohr burde spærres inde for højforræderi.«

Koldbye tilgiver Niels Bohr og refererer en række kilder for, at hans tanker om en fredelig sameksistens ikke var så tossede endda, men man savner en dybere refleksion og arkiv- og litteratursøgning i forbindelse med denne uhyre vigtige sag.

En despotisk morder

Niels Bohrs tanker om fredelig sameksistens var sympatiske, men han talte også for at dele atomhemmeligheder med Stalin. Det var særdeles farligt. Stalin var en brutal, despotisk morder, og allerede fra 1937 havde han gennem skueprocesser vist sit sande ansigt. Ikke mindst efter krigen, hvor Niels Bohr fortsatte med at foreslå at dele hemmeligheder med Stalin, viste kommunistiske spiongrupper i USA som Fuchs-gruppen og Rosenberg-gruppen, at Stalin arbejdede intenst på at erhverve sig spionhemmeligheder, hvilket til dels også lykkedes.

Det var særdeles naivt af Niels Bohr at gå ind for at give Stalin noget som helst, og var hans politik lykkedes, ville det have gavnet Stalin og styrket kommunismen. Charlotte Koldbye går ikke i dybden med sagen og har ikke selvstændigt afsøgt amerikanske og britiske arkiver.

Det er synd, at forfatteren til en bog om Niels Bohr ikke har benyttet lejligheden til at gøre den til mere end en flot kaffebordsbog.

Forlaget Lindhardt og Ringhof synes at have en tilbøjelighed til at lægge større vægt på flotte bøger i kaffebordsstørrelse end på at kræve dybere historisk forskning af forfatterne. Det er en kortsigtet politik og spærrer måske for, at mere seriøse bøger om samme emne publiceres.

Niels Bohr. Det beskedne geni
Forfatter
: Charlotte Koldbye. Sider: 360 Pris: 399,95 kroner Forlag: Lindhardt og Ringhof.