Medløbere og bjørnetæmmere

Der gik 40 år, før historikerne kunne afdække det fulde omfang af det danske medløb under Anden Verdenskrig. Muligvis vil der gå 40 år efter Den Historie: Kolde Krig, før denne periodes medløb åbent kan fortælles, men historikeren Bent Jensen er i det mindste begyndt. Hans storværk om forholdet mellem Danmark og Sovjet i perioden 1945-65 udkommer i dag.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Han er en koldkriger." Det var i midten af 1980erne, og sætningen, der blev spyttet ud med foragt af en historiker på universitetet, var møntet på den unge fagkollega Bent Jensen, der havde vakt furore med sin bog "Stalinismens fascination" (1984). Heri havde Bent Jensen nuanceret forsøgt at forklare, hvordan det kunne gå til, at det hæslige sovjetiske system havde fået så mange symptisører i Danmark.

Det var slet ikke, fordi min samtalepartner dengang var venstreorienteret - jeg tror såmænd, han var borgerlig socialdemokrat - men tidens atmosfære var til fordømmelse af antikommunisme og koldkrigeri. Accepten af kommunismens regimer østpå og idylliseringen af undertrykkelsen af millioner af mennesker strakte sig fra de forbenede kommunister langt ind i de borgerlige rækker. Vi ønskede ikke i Danmark at provokere nogen og levede helst i fredsommelighed med alle naboer. Ikke mindst inden for intellektuelle og journalistiske kredse var der et udbredt medløberi i alle mulige forskellige afskygninger. Bent Jensen rev medløberiets maske af, og det kunne ikke tilgives ham.

Siden har Bent Jensen med uforfærdethed og stor videnskabelig integritet - samtidig med han aktivt har blandet sig i debatten om bl.a. kommunismens tragedie - videreført sit forfatterskab. Nu foreligger et kæmpeværk om forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen: "Bjørnen og haren. Sovjetunionen og Danmark 1945-1965."

I forsøget på at skildre Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i efterkrigstiden har forskerne hidtil måtte undvære de russiske arkiver. Med sit meget detaljerede værk retter Bent Jensen op på denne skævhed og giver os i et seriøst, skarpt analytisk og detaljeret værk en kronologisk gennemgang af den sovjetiske politik over for Danmark med brug af et omfattende både dansk og sovjetisk kildemateriale.

En af bogens pointer er at vise den store interesse, Sovjetunionen gav vort lille land, og med hvilken konsekvens og emsighed, at supermagten ustandselig forsøgte at presse os og underminere vor forbindelse til den vestlige verdens sikkerhedspolitiske samarbejde. En dansk diplomat i Moskva skrev i 1950 om Sovjetledelsen: "Stalin og Co. er i deres overvejelser kolde som Volga i februar og tørre som en side af Marx; de er på en måde gale, men spiller fortræffeligt skak... De handler aldrig impulsivt, og de giver aldrig efter."

Disse gale men snedige skakspillere massemyrdede deres egne borgere og opførte sig aggressivt og ekspansivt i forholdet til Vesten; og ikke mindst over for Danmark, som i perioder blev anset for at være det svage led i kæden. Det var ikke underligt, at de danske ledere med frygt og bange anelser forsøgte at gardere landet, dels ved at søge ind i NATO og dels ved i perioder at stryge bjørnen med hårene.

Efter krigen var Sovjetunionen blevet en Østersø-stormagt, og Danmarks beliggenhed og dets strategisk vigtige stræder gjorde, at Danmark var et af de centrale lande i Sovjetunionens strategiske planlægning. Stalin og hans folk forsøgte straks efter krigen at trække Danmark ind i dets magtsfære, og da dette mislykkedes - til Sovjetunionens forbløffelse - ved Danmarks tilslutning til NATO i 1949, forsøgte man ved trusler og aggressiv optræden at skræmme de danske politikere og befolkningen ved at fremholde, at det i tilfælde af krig var et livsfarligt valg, landet havde foretaget. Sovjetunionen forsøgte til stadighed at fremføre det synspunkt, at Danmark ikke kunne sikre sin sikkerhed gennem et samarbejde med USA, men måtte finde denne hos Sovjetmagten.

De danske politikere forsøgte at spille rollen som både bjørnetæmmerens medhjælper og haren. Vi var ganske vist medlem af NATO, men vi gjorde dette samarbejde begrænset for ikke at provokere Sovjetunionen, og vore regeringer understregede ofte afspændingens og tilnærmelsens betydning over for de sovjetiske ledere.

Interessen for Danmark hang tillige sammen med Tysklands rolle i det vestlige forsvarssamarbejde. I midten af 1950erne blev Tyskland medlem af NATO og oprustede, hvilket havde betydning for sikringen af Danmark. Som følge af den udvikling oprettedes i 1961 en dansk-vesttysk Østersø-kommando, og Sovjetunionen forsøgte at presse Danmark bort fra dette samarbejde.

Bent Jensens bog er først og fremmest en fornem gennemgang af alle aspekter af det dansk-sovjetiske forhold, men den rummer også mange vurderinger af personer, der var med til at forme dansk udenrigspolitik og af medlemmer af Sovjetunionens villige redskab i Danmark, Danmarks Kommunistiske Parti. Bent Jensen dokumenterer entydigt, at DKP var Sovjetunionens håndgangne folk. Partiets samarbejdsvilje strakte sig så langt, at dets ledere udleverede fortroligt materiale fra Udenrigspolitisk Nævn og militære oplysninger til Sovjetunionen. Det var tilfældet med partiets grå eminence Ib Nørlund og partiets leder Aksel Larsen. Aksel Larsen opmuntrede gentagne gange Sovjetunionen til at fortsætte sin pression over for Danmark, og han forsynede den sovjetiske ambassadør med fortrolige oplysninger om forsvaret af Sjælland og forstærkning af Bornholm. Man kan kun håbe, at nogle vil huske det, næste gang historieløse mennesker finder på at ville opkalde gader efter eller rejse statuer af Aksel Larsen.

Endvidere påpeger Bent Jensen, at Aksel Larsen selv efter dannelsen af SF i slutningen af 1950erne videreførte sin hundeagtige adfærd over for Sovjetunionen, således at Socialistisk Folkepartis ideologi og verdensopfattelse var en klar forlængelse af den stalinisme, mange af dets medlemmer også tidligere havde tiljublet. Stalinismens forfølgelse og mord på millioner af mennesker blev aldrig kritiseret af DKP, men tværtimod benægtet eller rost.

Men Bent Jensen nøjes ikke med at kaste lys over kommunisternes handlinger, han giver også en rystende skildring af en række borgerlige personers medløberi, herunder John Christmas Møller.

Blandt de øvrige danske aktører retter Bent Jensen kraftig kritik af en række danske diplomater, der udviste usikker dømmekraft over for den udspekulerede sovjetiske modstander. Ikke mindst rammer kritikken selvfølgelig den pro-sovjetiske ambassadør i Sovjetunionen efter krigen, Thomas Døssing, der ikke var Danmark en god mand. Men også flere politikere får drøje hug med på vejen, herunder den tidligere direktør for Udenrigsministeriet og senere udenrigsminister Gustav Rasmussen, der karakteriseres som en skræmt neutralist.

Derimod er der flere af de danske statsledere, der trækker sig ud af Den Kolde Krig med forbløffende flotte karakterer, idet de formåede at modstå det russiske pres, bevare det nære forhold til Vesten og et nøgternt syn på Sovjet-ledelsen. Blandt disse er Knud Kristensen, Thorkild Kristensen og H.C. Hansen. Men ikke mindst Jens Otto Krag fremstår som lidt af en helteskikkelse i bogen, og man fornemmer Bent Jensens beundring for Krags næsten elegante måde at håndtere sine sovjetiske modstandere, hvis hensigter han gennemskuede ned til mindste detalje. Det var også Jens Otto Krag, der som det eneste medlem af regeringen havde mod og anstændighed til at møde op, da Povl Bang-Jensen skulle begraves. Den Povl Bang Jensen, der modigt havde forsvaret de ungarske flygtninge efter den sovjetiske besættelse i 1956, og som muligvis blev myrdet pga. sine handlinger.

Danmark fik ikke samme skæbne som Ungarn, Tjekkoslovakiet eller de baltiske stater. Vi ved endnu ikke, om Sovjetunionen havde konkrete planer om besættelse eller angreb på Danmark. De arkiver, der kan afsløre dette, er endnu lukkede. Men at Sovjetunionen udgjorde en alvorlig trussel mod Danmark efterlader Bent Jensens bog ingen tvivl om. Ingen kunne vide, hvad Stalin og hans ledelse pønsede på af skaktræk, og ingen kunne garantere danskerne, at landet ikke ville blive sat under pres af den mægtige totalitære nabo.

Med sin bog har Bent Jensen skabt et hovedværk om de vanskelige år under Den Kolde Krig, men også om det medløb, der foregik på mange planer i det danske samfund. Et medløb, der fortsatte i de følgende år, og som det helt åbenlyst er svært at skrive om, fordi maskerne endnu ikke er faldet.