Den evige jagt på fis og ballade: Maise Njor spidder sig selv i mødet med sine yngre jeg'er 

Boganmeldelse: Maise Njors »Kære Bagklog« er en kommenteret og redigeret dagbog fra forfatteren var 12 år og frem til i dag. Den er både sjov, rørende, rammende og ærlig – men også mere lommefilosofisk end dybsindig.

Forfatteren Maise Njors nye bog, »Kære Bagklog«, læner sig snarere op ad Bridget Jones end ad Jane Didion. Morten Germund/Ritzau Scanpix

Som filosofisk projekt er tanken interessant: At sammenligne sig selv med de udgaver af den, man var engang; at undersøge, om man var en anden eller nogle andre eller altid og stadig den samme. Og hvis man har forandret sig, hvem var man så, før man blev den, man er? Hvorfor og hvordan blev man sig selv – som man er i dag eller førhen eller altid? Hvad har man lært eller ikke lært? Er man blevet klogere eller bare bagklog?

Med udgangspunkt i et Joan Didion-citat om for længst at have mistet fornemmelsen for mindst et par stykker af de personer, man var engang, har journalist, forfatter og klummeskribent Maise Njor skrevet en underholdende og uforpligtende selvsamtalebog om minder og fortrængninger og om den, hun var som barn, som teenager, som kammerat, som kæreste med den ene og den anden, som nygift, som nybagt forælder, som fraskilt, som moderløs m.m.