Maise Njor: »Gavmildhed er sexet, og grådighed er soo last century og på vej på kirkegården sammen med ronkedorerne«

»Ud over almen dumhed, så er der én eneste grund til, at folk af og til falder i fælden, og det er grådighed.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup Søren Bidstru

Forleden lå der denne mail i min inbox:

»I am Mrs. Tan Chheng, the CEO of Hong Kong Diamond & Jewelry Shops in Cambodia. I was recently diagnosed of cancer, after the sudden death of my late husband who was killed by assassin. I want to entrust a donation to you for a charitable project to handle on my behalf, as I will be undergoing surgical operation in a few week time which I pray to survive it.«

Man har jo set det før. Og man ved godt, at det nok er en rimelig dårlig idé at svare. Mrs. Chheng har $25,500,000, som hun skal af med hurtigst muligt til velgørende formål, og hun har valgt mig til at forvalte dem. Jeg skal bare lige kontakte hendes advokat om de nærmere omstændigheder… Der står intet sted i mailen, at pengene vil tilfalde mig, men mon ikke Mrs. Chheng regner med, at de fleste modtagere af den slags penge »til et velgørende formål« forestiller sig at stikke dem i egen lomme, fordi mennesket i bund og grund er grådigt?

»Når en Nets-direktør kan få en milliard, eller når personer får enorme gyldne håndtryk, så er jeg faktisk nærmest imponeret over, at de vil tage imod pengene.«


Ud over almen dumhed, så er der én eneste grund til, at folk af og til falder i fælden med disse mails, og det er grådighed. Man må gå ud fra, at der er nogen, der hopper på den, for ellers ville man vel ikke stadig få den slags mails af og til. Vi kan ikke gøre for, at vi er dumme – det er noget, man er født som, og så glemte man ligesom hen ad vejen at gøre noget ved det. Men grådig? Dér kan man godt arbejde lidt med sig selv – og også hvis man er et af de nærige mennesker, der altid slår sig på lommerne, som om de har lopper eller er med i Safri Duo, hver gang der skal en skilling i den fælles kagekasse. »Hej, jeg er en 55-årig enormt grådig og ret nærig mand, som søger en sød kvinde« er næppe en måde, man ville skrive på Tinder. For det er to pinlige egenskaber.

Så når en Nets-direktør kan få en milliard, eller når personer får enorme gyldne håndtryk, så er jeg faktisk nærmest imponeret over, at de vil tage imod pengene. Vi vil da alle gerne have så mange penge, at vi ikke skal spekulere over, om man kan blive i huset og give børnene tøj. Men vil man have penge, som de fleste andre omkring en synes, man ikke har fortjent? Jeg kan selvfølgelig godt svare nej og spille hellig, for jeg er ikke i fare for at komme til at opleve det, men alligevel… Jeg tror sgu, jeg ville sige nej tak. Hvad er rigdom, hvis alle taler bag din ryg, og ingen synes du har fortjent det, du har?

Og her bliver jeg nødt til at hylde en mand, som engang gav mig et gavekort, han havde vundet, på en rejse til 10.000 kroner. Med en kort besked: »Du har vist mere brug for den, end jeg har«. Ingen bagtanker, og jeg har ikke set ham siden. Gavmildhed er sexet, og grådighed er so last century og på vej på kirkegården sammen med ronkedorerne.

Jeg er sikker på, at det kan være sjovt at have mange penge – hvis du har tjent dem på en måde, som dine omgivelser anerkender. Hvis ikke, så ville jeg nok være lidt opmærksom på, om mine venner var ægte, og hvad de sagde om mig, når jeg var gået. Grådighed er helt sikkert med til at holde verden kørende, for mange er villige til at gøre et stort stykke arbejde for at tjene mange penge. Fair nok. Men tjene penge på ikke at arbejde? Det er nok heller ikke noget, man ville skrive på sin Tinder-profil ... Hvis du er uenig, og er frisk på et eventyr, kan du skrive til Mrs. Chheng her: veasnachivornlawfirm@yahoo.com.