Elon Musk har aldrig fået en diagnose. Mesterforfatter kommer med et bud 

Boganmeldelse: Walter Isaacson gennemresearchede biografi om Elon Musk er baseret på over 100 interviews. Den kontroversielle milliardær kommer i sjælden grad til live.

Elon Musk har aldrig fået stillet en psykiatrisk diagnose, men både Isaacson og Musk selv er inde på, at han nok lider af Aspergers syndrom. Og det giver god mening, når man ser milliardærens adfærd overfor folk – men har måske også været en fordel for ham. Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Walter Isaacsons biografi om Elon Musk er en stor bog på over 700 sider, hvor man følger hovedpersonen fra barndommen i Sydafrika i 1970erne og helt frem til 2023 og problemerne i forbindelse med overtagelsen af Twitter.

Ved hjælp af mere end 100 interview og snesevis af skriftlige kilder har Isaacson rekonstrueret Elon Musks liv og levned. I 95 kapitler af kroniklængde får vi en løbende fortælling om de projekter, som Musk har været involveret i – især SpaceX, Tesla og Twitter