Årets vigtigste politiske bog er skrevet af Putins værste fjende. Den fik Berlingskes anmelder til at stille sig selv et dybt ubehageligt spørgsmål

Aleksej Navalnyj er systemkritikeren fra helvede. Den russiske præsident har fængslet, forgiftet og fængslet ham igen. Han blev langsomt pint til døde, om ikke ligefrem myrdet. Det er godt otte måneder siden, og hvis Vladimir Putin troede, at dermed var den mand gjort tavs, må han tro om igen. Navalnyis selvbiografi har netop ramt bogladerne, og dersom præsidenten er mere sur og ondskabsfuld end sædvanligt, er det forståeligt.

Lad det være sagt med det samme: »Patriot«, som biografien hedder, er mesterlig og mere til. Det er en slags moderniseret og udvidet version af John F. Kennedys tale i Berlin 1963, eller Winston Churchills »jerntæppetale« i Fulton, Missouri, lige efter Anden Verdenskrig. Navalnyj nåede ikke at blive en statsmand som amerikaneren eller briten, men dette værk viser, hvad det kunne være blevet til. Han ville næppe have satset på et større, intellektuelt fundament som de to nævnte; det ville snarere, ser det ud til, have mindet om Volodymyr Zelenskyj fra Ukraine eller Lech Walesa fra Polen, der ledte Østeuropa væk fra diktaturet omkring Murens fald – frækt og ikke bange for noget.