»Man kan ikke bekæmpe hjernens sterile stædighed«, står der et sted i dansk-serbiske Aleksa Okanovics overrumplende romandebut, »Natterædsel«.

Men han gør nu alligevel et meget godt forsøg med denne drilske, dunkle og dirrende groteske roman, der udfordrer vaneforestillinger og verdensanskuelser, så hjernevindingerne får et ekstra vrid og stivnakken et knæk.