Svenske Lina Wolff skrev sidste år en bog, der netop nu er udkommet på dansk, og bogen er så modbydelig, at den er svær at få læst. Omvendt er bogen så bimlende godt skrevet, at man ganske enkelt ikke lade være.

»Djævlegrebet« handler om en svensk kvinde, der med fortidens arvæv i bagagen er rejst til Firenze, hvor hun møder en italiensk mand, som hun indleder et helt igennem sygt forhold til. Et forhold, der er så fuld af vold, psykisk terror, manipulerende magtkampe og ren og skær dæmoni, at selv en tiendedel ville være nok.