6 stjerner: Hun var doktor i filosofi, døde ved en brandulykke i Rom og efterlod os med et mesterværk

Boganmeldelse: Ingeborg Bachmanns roman »Malina« fra 1971 er en svimlende oplevelse, som evner at lade dig genopleve de første berusende følelser. »Giv dig selv en oplevelse, du aldrig glemmer,« skriver Berlingskes anmelder, Marie Louise Wedel Bruun, om kultromanen, der først nu udkommer på dansk.

Den østrigsk forfatter Ingeborg Bachmann skrev den mesterlige roman »Malina« i 1971. Hun døde i en brandulykke som kun 47-årig i Rom i 1973. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keystone
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg må med skam melde, at jeg ikke kendte til Ingeborg Bachmann, før jeg læste denne roman.

Hvis hendes navn heller ikke er dig bekendt, kommer der lige en kort introduktion til den helt vidunderlige østrigske forfatter: Hun blev født 25. juni 1926 i byen Klagenfurt og døde efter en brandulykke 17. oktober 1973 i Rom (en tændt cigaret, en nylonnatkjole, træthed, måske lidt for meget alkohol …).

Inden da havde hun, der var doktor i filosofi, psykologi og germanistik, for længst skabt sig et navn i Østrig som prisbelønnet lyriker, romanforfatter, essayist, librettist med mere.

Dertil kom, at hun dannede par med så celebre litterære navne som forfatteren Max Frisch og digteren Paul Celan, var datter af en nazist og flyttede fra Wien til Rom på grund af efterkrigstidens stadigt højreorienterede miljø i Østrig og Tyskland.

Hun skal altid være parat

»Malina« udkom i 1971 og var tænkt til at være første bind af flere med den samlede titel »Dødsmåder«. I romanen møder vi tre personer: Den kvindelige jegfortæller, I., hendes samlever, med efternavnet Malina, og hendes elsker, med fornavnet Ivan.

De tre bor på samme gade i Wien 3., Ungargasse 6 og 9 (bemærk den bevidste brug af tretabellen), som for I. udgør hele verden. I sin og Malinas lejlighed har hun eget soveværelse og kontor og kan styrte ud i gangen og tage telefonen, så snart Ivan ringer, eller tage imod post og pakker, så snart der er nyt fra Ivan eller meddelelser om døde – enten/eller.

Den trofaste Malina er et fikspunkt, en konstant, som går på arbejde og sørger for dem. Han blander sig ikke unødigt i hendes liv, men er indbegrebet af selvbeherskelse. Ivan, derimod, er selve essensen af uro og liv. Hun ved ikke, hvornår han melder sig på banen, kun, at hun altid skal være på og parat, når han gør, komplet med whisky og cigaretter.
Hele I.s liv og alle hendes tanker går med at opretholde balancen i deres menage a trois; som en kat skal hun smyge sig om dem og kunne lande på fire ben fra alle tænkelige højder. Lige indtil Ivans interesse kølnes, og I. skal finde ud af, om det er muligt kun at være hende og Malina. Jeg afslører ikke mere end bogens bagsidetekst ved at fortælle, at hun ganske enkelt forsvinder ind i væggen, der er hvid som det papir, hun skrives på. Opløst, tilintetgjort.

50 år efter udgivelsen af »Malina« er bogen nu udkommet på dansk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forlaget GRIF.

Onde fædre, der ikke vil deres døtre det godt

»Malina« er bygget op som en kaotisk blanding af konkrete beskrivelser, filosofiske overvejelser og tankespind, og den har derfor også gennem årene lagt op til alskens tolkninger. Som nu det mareridtsagtige mellemstykke om »den tredje mand«, I.’s brutale far, som man, som forfatteren Mette Moestrup gør i sit efterord, kan læse som et billede på det mandsdominerede samfund, der ikke vil sine »døtre« det godt, ligesom Moestrup generelt læser død som den røde tråd.

Eller man kan tolke det som Østrig i nazismens greb; allerede tidligt i romanen parafraseres der over »Huset Østrig«, som jo til og med Første Verdenskrig var et dobbeltmonarki – og til overflod stammer Ivan fra det tabte Ungarn.

Er I. således Østrigs datter, kan man gå videre og læse romanen, som Ingeborg Bachmann selv kaldte for en imaginær selvbiografi, som en elegant skildring af Freuds personlighedsmodel. I den definerede den østrigske psykoanalytiker sindet som tredelt af jeget (det tilpasningsdygtige), id’et (det ubevidste) og overjeget (samvittigheden). Overjeget er det, der sørger for at holde jeget på plads, når id’et forsøger at tage over.

I romanens univers ville det således være Malina, der var overjeget; I., der var jeget; og Ivan, der var id’et. Jeget kom først; begge mænd er yngre end hende. Men alligevel siger I. allerede på side 14 om Malina: »Jeg var jo fra begyndelsen af placeret under ham, og jeg har sikkert tidligt vidst, at han ville blive min skæbne.«

S. 308-314 diskuterer hun og Malina jegets rolle i tilværelsen, og senere (s. 336) siger hun: »Jeg har levet i Ivan, og jeg dør i Malina.« For da Ivan ikke længere er en del af livet, kan I., der ellers er doktor og har pløjet sig igennem alle de store tænkere, ikke klare tanken om igen blot at skulle være alene med sin Malina, sit overjeg. For hun kendte først livet, da Ivan blev en del af det. Og hun må forsvinde, ligesom hun tidligere har beskrevet, hvordan en smuk kat sprang ud fra et vindue og begik selvmord. Tal om at skrive en biografi om et selv!

Berusende beskrivelse

Uanset hvordan man vælger at læse romanen, er »Malina« en svimlende oplevelse; ikke mindst fordi den i lange passager består af dialoger mellem I. og hendes mænd. Når det er med Ivan, smuldrer sproget.

Her er kommunikationen baseret på rene sansninger og impulser. Med Malina, derimod, er det formfuldendte, næsten sokratiske erkendelser. Dertil kommer små nodestykker og brug af »regibemærkninger« i form af musikkens anvisninger: tempo, forte, piano … For ikke at nævne alle de indforståede citater og kommentarer, som fremgår af noterne bagest i bogen, og som for alvor definerer eksistentialisten I. som en palimpsest.

Alt er allerede skrevet, allerede følt. Og alligevel er det, som om man oplever forelskelsen for første gang igen med Ingeborg Bachmanns berusede beskrivelse af I.s besættelse af Ivan. Det er mesterligt gjort! Læs »Malina«, og giv dig selv en oplevelse, du aldrig glemmer.

Malina
Forfatter:
Ingeborg Bachmann. Oversættere: Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Efterord: Mette Moestrup. Sider: 400. Pris: 299,95 kroner Forlag: Grif.