5 stjerner: Mødet med hans anden kone bragte ham tættere på kristendommen

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Jens Christian Grøndahl har skrevet en fornem og tidssvarende bog om kristendommens og troens væsen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man flyver igennem bogen. Forfatteren Jens Christian Grøndahls fortælling om sin tro og dens udvikling gennem årene er flydende, fortættet og forunderligt præcis i sin beskrivelse af troens forskellige skikkelser, fra barnets tro over mistro til tiltro og kristen tro.

Nu kunne man mene, at selvfølgelig må en stor og kendt forfatter som Jens Chr. Grøndahl have ordet i sin magt. Men det er, som om det er ordene, der har ham i sin magt. At den ene sætning tager den næste, det ene ord det andet. Fortællingen flyder og tager sin begyndelse hos Grøndahls farmor og hendes uudtalte tro, der alligevel fik hende gennem livet og hjalp hende med at holde modet oppe, når det så sortest ud.

Fra hende – og fordi Jens Christian Grøndahl som alle andre danskere er vokset op med den kristne kulturarv – har han overtaget kristendommen som en grundlæggende forståelseshorisont, hvilket har gjort, at han anser det at melde sig helt ud af det kristne fællesskab for at skære sine rødder over. Vi formes ikke kun af ydre vilkår, sociale som materielle, men også af de bibelhistorier, eventyr, salmer og sange, vi vokser op med.

Med ryggen til kristendommen

Men det betyder bestemt ikke, at Jens Christian Grøndahl altid har opfattet sig selv som kristen. Tværtimod. Han indrømmer, at han har levet det meste af sit liv med ryggen til kristendommen. Det var mødet med hans anden kone, der bragte ham tættere på den. Hendes navn nævnes ikke. Men hver gang Jens Christian Grøndahl taler om, at han har gjort nye erfaringer med kristendommen, er de foranlediget af hans hustru, der har studeret skolastik og middelalderfilosofi og introduceret ham til Danmarks kristne kulturskat. Troen kommer ikke kun af det, der høres, som Luther sagde. Den kommer også med én, der elskes.

Forfatter Jens Christian Grøndahl skriver om tro og mistro i sin nyeste udgivelse »Min svage tro«, som Berlingskes anmelder giver fem ud af seks stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eksistensen.

Det var også Jens Christian Grøndahls anden hustru, der insisterede på, at deres børn skulle døbes. Han har tillige to børn med sin første kone, og de ikke er døbt, hvilket han får dårlig samvittighed over, hver gang han hører formaningen, der læses op i forbindelse med barnedåb: »Lad de små børn komme til mig. Det må I ikke hindre dem i.«

Han mener, at ritualet kan åbne for noget, som vi hverken kan eller skal forsøge at forstå, men som vi mærker er sandt. Her minder Jens Christian Grøndahls overvejelser om Søren Ulrik Thomsens, der i samme bogserie, »Kristendommen ifølge …« fra forlaget Eksistensen, har beskrevet sin tiltro til ritualet og den styrke, der ligger i, at tro ikke er noget, man skal anstrenge sig for at få, ikke noget, man kan tænke sig frem til eller beslutte sig for, men noget man får gennem at komme i kirken, benytte ritualerne og deltage i andres tro.

At lade sig gribe

Uden et ritual er døden for eksempel ikke til at bære. Troen på opstandelsen er ikke for forstanden, kan ikke konkretiseres og forklares, men kan ifølge Jens Christian Grøndahl indeholdes i den banale konstatering, at kærligheden i os umuligt kan anerkende døden. Vi holder jo ikke op med at elske, fordi den, vi elsker, ikke længere er blandt de levende. Det vidste også Søren Kierkegaard, da han skrev talen »Den kjerlighedens Gerning at erindre en Afdød«.

Jens Christian Grøndahl fremhæver, at når man sidder i kirken, kan man »lade sig falde og gribe af traditionen, fællesskabet med to tusinde års kristne«. Han forstår derfor omvendelse meget konkret, som det at vende sig om mod den Kristus, der kaldende kommer bagfra, vandrende gennem årtusinder, indbydende alle uden persons anseelse eller andre former for opsplitning i grupper efter køn, seksualitet eller social anseelse.

Vor tids identitetspolitik kan minde om fortidens pietisme, siger Jens Christian Grøndahl, men sætter ikke lighedstegn mellem kristendom og socialisme, men mellem at kristendom er et fællesskab gennem årtusinder, der ikke skelner mellem mennesker, men udviser venlighed mod enhver.

Jens Christian Grøndahl fastslår, at kristendommen er et sprog, og jeg fristes til denne omskrivning: »Af ord er du kommet, til ord skal du blive, af ord skal du igen opstå.« Det kristne budskab, der er blevet givet én gang for alle, skal fortolkes på ny ind i enhver tid. Jens Christian Grøndahls fortolkning er fornem og tidssvarende. Jeg har kun én anke: Bogens titel.

Tro kan ikke gradbøjes. Tro er tro.

Min svage tro
Forfatter:
Jens Christian Grøndahl. Sider: 104. Pris: 130 kroner. Forlag: Eksistensen.