5 stjerner: Irene fra downtown Ribe på eventyr i 2900 Happiness

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensens roman »Au pair« om Irene, der tager jobbet som au pair hos en familie på første klasse i Hellerup, svinger af velskrevet dialog, sceniske pletskud og flot dosserede dramadryp.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nøjagtig som man aldrig ved, hvad bier tænker, så er det også hulens svært for granvoksne mennesker, ja, hvis ikke komplet umuligt, sådan for alvor og helt ind til benet at forstå, hvad der er foregår inde i hovedet på en flyvefærdig teenager på vej ud ad livets (u) lykkelige landevej.

For slet ikke at tale om sværhedsgraden i forbindelse med at få sat de rigtige ord – hvad end der rumsterer i hovedet eller kommer ud af munden – på en sådan teenager, så hele molevitten fremstår realistisk og ikke som en eller anden forvrænget efterligning, der er spyttet ud af en mikserpult betjent af to midaldrende væsener.

Men ved De hvad, kære læser? Jeg er – som en midaldrende mand med to børn, hvoraf den ældste ikke engang er konfirmeret endnu – mere end på nippet til at sige, at det debuterende forfatterpar, bestående af de bundrutinerede Kim Fupz Aakeson (63) og Sanne Munk Jensen (42) er sluppet supersejt afsted med det i bogen »Au pair«, hvor det er den 18-19-årige nyudklækkede student Irene fra Ribe, der spiller den altoverskyggende hovedrolle.

Lorteliv

Og sikke en præstation, hun leverer, hende Irene, der med udsigten til et liv i sin mors frisørsalon downtown Ribe tager en sabbatlignende afstikker til Hellerup, hvor hun i jobbet som au pair hos en familie på første klasse bliver kastet ud i lidt af et eksistentielt eventyr.

Det er nemlig langtfra alt, som er fryd og gammen i 2900 Happiness, og det ellers så umiddelbart glamourøse ophold – hvor de personlige sejre, nye bekendtskaber og i det hele taget en generel mig-mig-modning fylder mere end tvivl og hjemve og  manglende forståelse fra dem derhjemme – ender da også med at placere Irene ved en klassisk korsvej.

Altså en af den slags, hvor Irene tvinges til at skulle træffe en beslutning (som selv de voksne gennem hele livet bøvler med stort set hver dag) om enten at holde sin kæft og fjerne snuden fra andres lorteliv, eller om hun skal tage tyren ved hornene og gøre det, der føles rigtigt. Ikke bare for andre. Men også for hende selv.

Foto: Gyldendal.

Sceniske pletskud

Men inden man som læser kommer så langt, har forfatterparret Fupz Aakeson og Munk Jensen – via dialoger, der bare svinger mesterligt derudaf, og ved hjælp af sceniske pletskud, der får siderne til at bladre sig selv – forkælet én med en sær følelse af spænding.

For hvad kan der dog være spændende ved at høre om indkøbsture i Irma, gåture med arbejdsgiverens (altså, Thor og Mie) 100-årige sløvsindsramt og døende hund, legepladsekspeditioner hånd-i-hånd med lille Kastanje og diverse gabende almindelige gøremål i bryggerset?

Jo, ser De, det er alt sammen drøngod underholdning, fordi det er tilsat flot dosserede dramadryp i form af eksempelvis lyden af gråd fra toiletter, upassende hænder på balder, lyden af glas, der smadres, og i det hele taget eksponeres et potpourri af gedulgte hverdagsting.

Alt ender dog med at komme frem i lyset, og uden på nogen måde at afsløre for meget er der tale om en grand finale, der giver smæk for skillingen (i mere end én forstand), og man lægger som læser bogen fra sig en oplevelse rigere.

Og det tror jeg man gør, uanset om man er et midaldrende menneske på besøg i Irenes dannelsesrejse, eller om man er et fuldgyldigt medlem af Young Adult-segmentet, som bogen vil være optimal til.

Au pair
Forfatter: Kim Fupz Aakeson & Sanne Munk Jensen. Sider: 227. Pris: 199,95. Forlag: Gyldendal.