Er der én bog, man simpelthen skal få læst dette efterår, så er det Sanne Munk Jensens og Glenn Ringtveds formidable ungdomsroman »Dig og mig ved daggry«, der fremstår som den vildeste rutsjebanetur mellem håb og nederlag. Den rusker og river og bevæger, så man må lægge bogen fra sig, når rædslerne anes forude, rædsler, som altid viser sig at overgå ens værste fantasier. Samtidig tunes man ind på at finde svaret på romanens overordnede spørgsmål: Hvorfor vælger to unge at begå fælles selvmord?

Bogen begynder med, at ligene af to unge, lænket sammen med håndjern, hives op af Limfjorden. De to er romanens hovedpersoner, Louise på 17 år og Liam på 19. Louise, mest kaldet Loui, er den søde pige fra det pæne hjem i Hasseris og forstående forældre. Liam er dansk-irsk og bor med sin irske og temperamentsfulde far og lillebror i et white-trash-miljø. De to mødes tilfældigt en fredag, hvor Loui og veninden Cille kører rundt på må og få med bus, fordi de ikke har en fest at tage til. Ind stiger Liam og hans ven Jeppe. De inviterer pigerne med til et party, og kort efter lever Loui og Liam i et symbiotisk »os mod verden«-forhold, tæt forbundet med Jeppe, Liams barndomsven, der er en ulykkesfugl på evig snublefod. Loui pjækker fra gymnasiet og flytter ind hos Liam og lever og ånder for og med ham. De valg, de herefter tager sammen og hver for sig, speeder derouten op.

Teenagevranten

Handlingsforløbet foregår over et lille års tid, fortalt i to fortællespor af en alvidende jeg-fortæller, den afdøde Loui. Og med to forskellige stemmer, som følger tiden før og efter selvmordet. Før selvmordet beskrives den efterladte familie og venner med en let teenagevranten stemme, især over for forældrene. Nutidsrealistisk, hvor engelsk og dansk væves sammen med naturlige og karaktertegnende replikker. Stramt komponeret og filmisk af den type, man næsten ikke orker at se, lig Michael Noers »Nordvest« og Nicolas Winding Refns »Pusher«. Nøgternt og uden filtre. Konkret, præcist og brutalt, men samtidig lyrisk og stofligt og sanseligt virkelighedsnært. Romanen er smertelig, men først af alt én lang velargumenteret begrundelse for, hvorfor de to forelskede vælger den sidste løsning.

Med »Dig og mig ved daggry« debuterer Munk Jensen og Ringtved som samskrivende forfattere, hvor de skaber en slags tredje »selvstændig« forfatter, præget af begge. Ringtved har små 40 titler bag sig og udgav senest i år den skånselsløse ungdomsroman »En god dreng«. Munk Jensen kendes ikke mindst for »En dag skinner solen også på en hunds røv« fra 2007, som var titlen, der introducerede den filterløse, realistiske ungdomsroman. Mod »Dig og mig ved daggry« kan det indvendes, at forfatterne trækker nogle af karaktererne lige lovlig firkantet op – som Liam med de mange visioner – men uden gear til at virkeliggøre dem og hans brovtende far. Samt at Louise og Liams valg gennemgående er for naive. Men det ændrer ikke ved, at »Dig og mig ved daggry« er en bog, som giver dette efterårs mest intense og fremragende læseoplevelse.

Forfattere: Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved.

Titel: Dig og mig ved daggry. Sider: 310. Pris: 250 kr.

Forlag: Gyldendal.