Det er med børsspekulanter som med skønlitterære forfattere: de faker, finder på og fremkalder drama og drømme for de modtagelige. Er man heldig at placere sine finanser i den rigtige bunke papirer, får man som udgangspunkt fuld valuta for pengene, bliver beriget, begejstret, bestyrket, beruset.

Kunst og aktieafkast er for den interesserede og påvirkelige lige dragende, lige bedragende, og man skal derfor være varsom med at tro på alt, hvad man bliver bundet på ærmet. Dét er essensen af den svensk-argentinsk-amerikanske forfatter Hernan Diaz’ pirrende, prægtige og upålidelige roman, »Tillid«, om en rig, reserveret Wall Street-magnat og hans hustru i 1920ernes og ’30ernes USA. Her er ingen til at stole på, slet ikke finansfolk og forfattere.