»Troldmanden fra Kreml« er baseret på virkelighedens Vladislav Surkov. Én af Putins tætteste rådgivere gennem 15 år. I romanen hedder han Vadim Baranov og forsvandt tilsyneladende fra overfladen, efter han lod sig pensionere.

Bogens forfatter er taget til Moskva for at lave lidt research til en dokumentarfilm og efter en kort og lettere mystisk ordudveksling på et social medie, bliver han inviteret hjem til »Troldmanden« en sen nattetime. Her åbner den tidligere embedsmand munden og beretter bramfrit om sit liv og levned i Putins rige. Denne livsfortælling er romanens kerne fra start til slut.