5 stjerner: Derfor er kulturen blevet en kampplads

Boganmeldelse: Andreas Reckwitz viser med sine fem samfundsanalyser i »Illusionernes undergang« at han har et særligt talent for at få læseren til at se mange nye sammenhænge og forbindelseslinjer. Særligt kampen mellem det urbane livssyn og det lokalt forankrede er vækstgrundlaget for mange af det vestlige samfunds konflikter

Andreas Reckwitz fremhæver de senere års fremkomst af højrepopulistiske bevægelser, Donald Trumps sejr ved præsidentvalget i 2016 og Brexit som begivenheder, der har defineret det moderne samfunds strukturændring. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOLGA AKMEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De bedste tyske samfundsforskere har en uovertruffen evne til at placere samfundsudviklingen i et abstrakt gittersystem, der gør, at man pludselig ser sammenhænge og forbindelseslinjer, som før fremstod uklare og mudrede. Sådan én er professor i sociologi ved Humboldt Universitetet i Berlin Andreas Reckwitz.

I hans seneste bog tager han fat på en række overordnede centrale emner i fem lange essays, der udgør bogens kapitler.

De handler om, hvorfor kulturen i den grad er blevet en kampplads, hvorfor den gamle og den nye middelklasse står så stejlt over for hinanden, hvorfor moderne kapitalisme er blevet en form for kulturkapitalisme, hvorfor individerne ofte udmattes i selvrealiseringssamfundet, og hvilken form for styrende paradigme, der nu vil afløse neoliberalismen, der i sin tid i midten af 1970erne afløste socialkorporatismen.

Stilen er nøgtern, og illusionerne opløses i analysernes syrebad.

Et nøglebegreb hos Reckwitz er »singularitet«. Dette begreb karakteriserer ifølge Reckwitz nutidens samfund og især den dominerende klasse heri, nemlig den (overvejende akademiske) senmoderne middelklasse.

I modsætning til den industrielle tidsalder, præget af pligt, selvdisciplin, konformitet og fællesskab, er den nye middelklasse kendetegnet ved ønsket om selvrealisering. Ved at være noget særegent.

Det er en fremragende bog. Den er ikke let læst, men holder man alligevel fast i læsningen, kaster den nye vinkler på samfundsudviklingen af sig en masse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hans Reitzels Forlag.

Et uendeligt reservoir

I modsætning til den gamle middelklasse, som var rodfæstet i en national kultur, opfatter den nye middelklasse i stedet »den globale kultur som ét eneste, gigantisk reservoir, som man kan øse af – det være sig den japanske kampsport aikido, eller den indiske yoga, det skandinaviske design, de franske film eller amerikanske computerspil, storbyrejsen, den aktive ferie eller temarejsen, verdensmusikken eller kunstmuseet osv. …«

Reckwitz forklarer, hvordan højre- og i nogle lande også venstrepopulistiske politiske strømninger er en reaktion på, at den nye urbane, kosmopolitiske og akademiske middelklasse presser den gamle middelklasse bestående af butiksdrivende, mindre virksomhedsejere, håndværkere, landmænd, metalarbejdere osv. væk fra positionen som samfundets afgørende støtter.

For sidstnævnte er den nye dominerende middelklasse imidlertid blot én, der lukrerer på andres arbejde.

Ifølge Reckwitz viser den gamle middelklasses syn på den nye imidlertid, hvordan den gamle er ude af trit med tiden, for dels udgør tjenesteydelserne produceret af den nye middelklasse allerede en større del af samfundsøkonomien end vareproduktionen, som den gamle middelklasse sørgede for. Dels har de fleste varer i det senmoderne samfund fået en såkaldt kognitiv-kulturel valør, hvor de ikke kun sælges på grund af deres umiddelbare funktion. De sælges i endnu højere grad som følge af en historie, et image, en iscenesættelse osv., som foranstaltes af den nye middelklasse.

Nutidssamfundene er simpelthen blevet så mættede med varer, at merværdien ikke længere skabes ved at producere flere varer, men ved at give dem mere kulturel fortællingsværdi.

Bogens fem kapitler kan læses hver for sig, men tilsammen udgør de den reckwitzske samfundsdiagnose fra Anden Verdenskrig og frem. Genstandsfeltet er alle de vestlige lande, selvom Tyskland af gode grunde ofte lægger eksempler til.

Det er en fremragende bog. Den er ikke let læst, men holder man alligevel fast i læsningen, kaster den nye vinkler på samfundsudviklingen af sig en masse.

Illusionernes undergang
Forfatter:
Andreas Reckwitz. Sider: 250. Pris: 299 kroner. Forlag: Hans Reitzels Forlag.