5 stjerner: Den hellige bror forsvandt, men vendte tilbage, dødsmærket, sulten efter vin og prostituerede

Boganmeldelse: Kjell Askildsens klassiker »Davids bror« fra 1957 leder tankerne hen på filmen »Call Me by Your Name« – og er en ualmindeligt fin og smuk roman om spirende seksualitet, religiøse pietisme og drømme om nonner med glubske fingre.

Den norske forfatter Kjell Askildsen modtog i 2009 Det Svenske Akademis nordiske pris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Petter Lotherington
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis du synes, der udkommer megen læseværdig litteratur for tiden, har du helt ret. Det er nemlig sæson for de bedste af de oversatte bøger, såvel nye som ældre, så det er bare om at få købt ind til sommerferien.

Norske Kjell Askildsen (f. 1929) står bag en af de ældre nyudgivelser. »Davids bror« er skrevet i 1957, og uanset at bogens undertema om dogmatisk kristendom næppe tynger kernefamilierne helt så meget her i 2021, er den i allerhøjeste grad relevant for både unge og ældre.

Davids bror hedder Frans, og det er ham, den lille store roman handler om.

Familien mistede nemlig storebror David under en demonstration i den by, han som 18-årig var flyttet til i ungdommelig trods. Det er tre år siden; dengang var Frans 13 år og altså netop blevet teenager. I dag, som 16-årig, synes han påfaldende ældre end sine jævnaldrende; han strejfer, registrerer, tænker og sanser mere end dem, om end han er en artig dreng, som ikke rører spiritus, og som forvirres, når der sniger sig en nonne med glubske fingre ind i hans drømme.

Den stærkt troende mor har ikke forsømt en dag i løbet af de tre år med at fortælle Frans og lillesøster Sonja på 12 år, at David sidder på en sky oppe i himlen og holder øje med, om de opfører sig ordentligt – inklusive Sonjas doktorlege med veninden, der får moderen til at grue for fremtiden.

De prostituerede på Hovedbjerget

Pludselig en dag står den ellers for længst dødserklærede David i døren, og livet vendes op og ned i familien. Den nu 21-årige søn har skiftevis hån og overbærenhed tilovers for moderen, men favner lillebror Frans med varme, opmuntring og håb, og selvfølgelig skal Frans da drikke med, da Davids »genopstandelse« fejres med vin. Det bliver også indledningen på en uendeligt varm sommer, hvor strejferen Frans hver aften går til fjeldet Hovedbjerget i håb om at møde den lokale prostituerede.

En dag foreslår David så sin bror, at de to går til havet i stedet. Der kan man bo hos en mand med langt, hvidt hår og skæg, og det er et sted, David gerne vil gense. Undervejs fortæller han om sin færden i de tre år, han var væk, de taler om Gud, som David bestemt ikke tror på, og David fortæller, at han er uhelbredeligt syg og er kommet hjem for at dø.

Den fintfølende Frans forstår og forstår ikke, for samtidig er der noget i ham, som selv kræver at fylde. Og selvom David er træt og dødsmærket, har Frans et instinktivt behov for liv, og han går videre ud langs havet, inden de skal hjem igen …

Forfatter Kjell Askildsen udkom første gang med bogen Davids bror i 1957, men den er nu udkommet på dansk, og Berlingskes anmelder giver bogen fem ud af seks stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Batzer & Co..

Det kan være svært at skrive om spirende seksualitet uden at gøre det lummert eller skamfuldt.

Så hvordan viser man, at en ung dreng som Frans naturligt drives af den? Hvis du har læst André Acimans roman »Call Me by Your Name« eller set Luca Guadagninos filmatisering af den, ved du, hvor fint det kan gøres, og det samme er tilfældet med »Davids bror«. Man besjæler naturen og skaber et skovbevokset fjeld, Hovedbjerget, for hvis fod mod syd, der både ligger et nonne-feriekloster og »hovedet« på fjorden Slangefjorden.

Man lader forstå, at Hovedbjerget kunne være venusbjerget, og organisten være onanisten. Man lader en dødsmærket ung storebrors sidste gave til sin lillebror være, at han følger ham til havet. Man lader drengen møde en ung pige, hvis hud og hår stadig er fyldt med salt efter et havbad. En pige, som både kan vise sin tante den ryddelige verden, tanten gerne vil se, og være ærlig over for sin egen, kaotiske. Og man befolker brødrenes verden med arketyper som moderen, søsteren, skøgen, nonnen – og med den moderne pige/kvinde, som rummer dem alle.

Assisis solsang

Og så lægger man endnu et lag til den religiøsitet, som dominerer familiens gøren og laden, og som er med til at dømme de to brødre ude i den ældre generations øjne, fordi de ikke er »almindelige« nok, ikke underdanige nok. De holder sig ikke til Biblen, men tillader sig at læse poesi, så det fryser på ryggen, og stiller spørgsmålstegn.

Et lag af religiøsitet, som gør, at læseren kan vælge at se en Jesus-figur i David. En Kristus, som viser vejen til et jordisk paradis og undervejs citerer et soldigt – måske den hellige Frans af Assisis »Solsangen«? En Kristus, som ikke alene tvivlede på korset, men blev ved at tvivle, og som ikke sidder og dømmer fra en sky, men stadig er dødelig. Som opfordrer menneskene til ikke at skamme sig over at være i tvivl, men tværtimod se det som frigørende. En Kristus, som giver korset videre i arv, men forstår, hvis man ikke vil have det.

Jo, der er masser at komme efter i Kjell Askildsens ualmindeligt fine roman om Davids bror, mennesket Frans. Og hvis du kan få en teenager, du kender, til at læse den i en hængekøje, er jeg ret sikker på, at der er garanti for både skæve smil, en ny selvsikkerhed og gode samtaler over aftensmaden.

»Davids bror«
Forfatter:
Kjell Askildsen. Oversætter: Jannie Jensen. Sider: 156. Pris: 200 kr. Forlag: Batzer & Co.