Fem stjerner: Kan Frans af Assisi redde os fra klimakrisen?

Jørgen Johansen agerer kyndig guide på en kulturhistorisk rejse med Frans af Assisi. Og så skriver bogen sig ind i et aktuelt nutidigt tema.

Frans af Assisi, »Solsangens« forfatter, mellem oliventræerne foran San Damiano. Hans kærlighedsbudskab omfattede ikke kun mennesker, men alle levende væsener, naturen i sin helhed, som det kommer til udtryk »Solsangen«. Af samme grund er han i dag bliver gjort til bannerfører for økologisk bæredygtighed, et centralt aspekt i Jørgen Johansens bog om Frans af Assisi.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Johansen (fra bogen)

Den kulturhistoriske rejseskildring er en litterært krævende genre. Den forudsætter viden og evne til refleksion. Men det kræves også, at forfatteren kan skelne væsentligt fra uvæsentligt. Er det ikke tilfældet, bliver resultatet oftest ulidelig småsnak eller opremsninger uden perspektiv.

Jørgen Johansen, der er litteraturkritiker på Berlingske, behersker genren. I et efterhånden omfattende forfatterskab har han ført os ad gamle pilgrimsveje fra Trondhjem i nord til Rom og Compostela i syd. Perspektivet er, at vejene var det netværk, der skabte Europa. Pilgrimmene skulle have husly og fortæring, hvad klostrene ofte sørgede for. Pilgrimme var sjældent ensomt rejsende – en adelig pilgrim kunne have et følge på flere hundrede personer. Det gav penge, og en række af Europas rigeste klostre lå langs de gamle pilgrimsveje.

Men ikke kun pilgrimme viste sig på vejene. Købmændene fulgte i pilgrimmenes spor. Byer og markeder skød op langs vejene, ofte i tilknytning til en valfartskirke eller et stort kloster. Handel og fromhed var rejsekammerater.Rigdommen var ikke nem at håndtere for kirken. Mange fandt den anstødelig og i modsætning til det kristne armodsideal. Den officielle kirke reagerede ved at anklage mange af kritikerne for kætteri. Dermed er vi fremme ved Frans af Assisi (1182-1226), grundlæggeren af franciskanerordenen og emnet for Jørgen Johansens nye bog »På Frans af Assisis veje - en italiensk rejse«. For hvis nogen enkeltperson bidrog til at tage luften ud af kætterbevægelserne og genskabe romerkirkens legitimitet, var det Frans af Assisi. I meget højere grad end traditionelle munkeordener levede tiggermunkene op til armodsidealet. Franciskanerne var en reaktion mod den materialisme, der karakteriserede både kirken og de velhavende italienske byer. 1200-tallets Italien var et meget dynamisk samfund, hvor de sociale forskelle var mere synlige end tidligere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Jørgen Johansen, forfatter til en række kulturhistoriske bøger, og litteraturanmelder på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Med afkaldet som tema

Det er imidlertid et andet aspekt, der er i centrum for Jørgen Johansen. Den  nuværende pave har som den første nogensinde taget navn efter helgenen og inddraget ham i diskussionen om økonomisk moral. Frans af Assisis kærlighedsbudskab omfattede ikke kun mennesker, men alle levende væsener, naturen i sin helhed, som det kommer til udtryk i den såkaldte »Solsang«.

Frans er af samme grund blevet mobiliseret for nødvendigheden af økologisk bæredygtighed. Men derved er vi tilbage ved det kristne armodsideal. Frans, sønnen af en rig klædehandler, gav afkald på alle materielle goder og levede blandt fattige og endog spedalske. Opofrelsens nødvendighed er bogens underliggende budskab, nok ikke så meget som middel til at opnå den traditionelle individuelle kristne frelse, men som forudsætning for at vi som samfund kan reddes fra den undergang, der kan blive konsekvensen af miljø- og klimakriser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Margaritone d’Arezzo, portræt af Frans af Assisi. Vatikanmuseet. Margaritone d’Arezzomalede flere næsten ens billeder af Frans, sidste halvdel af 1200-tallet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen.

Med afkaldet som tema fører Jørgen Johansens os ad de veje, hvor den hellige Frans engang vandrede. Landskabet med byer og veje suppleres med billeder og tekster. Billedet af den hellige Frans blev i bogstaveligste forstand skabt af maleren Giotto, først og fremmest malerierne i S. Francesco-basilikaen i Assisi, men er suppleret af senere tiders digtere og kunstnere. Det er ikke et historisk-kritisk portræt, Johansen tegner, snarere en karakteristik af den inspiration, som er udgået fra helgenen – i dansk sammenhæng er det oplagte eksempel digteren Johannes Jørgensen, der blev æresborger i Assisi. Også han gav afkald form af fornægtelse af sit tidligere liv, forfatteren af »Mit Livs Legende« er en af mange, som i tidens løb har spejlet sig i den hellige Frans.

I højere grad end i sine tidligere bøger kombinerer Jørgen Johansen den kulturhistoriske rejse med et nutidigt budskab. Når forfatteren mobiliserer Frans af Assisi som inspiration i tidens aktuelle spørgsmål, er det dybest set uhistorisk, da Frans af gode grunde ikke kunne kende noget til nutidens klima- og miljøproblemer, migrantkriser osv. Men på det eksistentielle plan er Frans relevant som eksempel på, at afkaldet både for den enkelte og for samfundet som helhed kan skabe nye muligheder.

De eksistentielle og etiske betragtninger giver bogen perspektiv, uden at det ender i lommefilosofi. Assisi, Perugia, Spello, Cortona og de andre smukke steder i Mellemitalien er værd at besøge både i virkeligheden og med Jørgen Johansen som kyndig guide. Bogen er smukt illustreret, både med samtidens billeder og med forfatteren og hans hustrus fotografier, og kan kun anbefales.

Steffen Heiberg er historiker, forfatter og tidl. forskningschef ved Frederiksborgmuseet.

På Frans af Assisis veje - en italiensk rejse

Forfatter: Jørgen Johansen. Sider: 300. Pris: 250 kr. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag