Når man taler om elendige forhold for kvinder i for eksempel Mellemøsten, så omtaler man dem ofte som middelalderlige. Men det er helt forkert, for middelalderens kvinder havde det i forhold til senere århundreder ganske fint og var beskyttet af kirken, af love og af social adfærd.
Det er påstanden i ny bog af historikeren Torben Svendrup, der har optrådt som ekspert i historiske udsendelser som DRs »Mord i middelalderen« fra 2016.
Bogen hedder »Magtfulde dronninger i middelalderen«, og på trods af titlen er den bredere, for ganske vist fortæller forfatteren om en række magtfulde dronninger, men han giver også en skildring af almindelige kvinders forhold.
Myte om undertrykkelse
Torben Svendrup skriver som antydet mod den myte, at middelalderen var stærkt kvindeundertrykkende, og specielt retter han skytset mod den opfattelse, at kirkens mænd i særlig grad skulle være kvindeundertrykkende.
Jo, det middelalderlige samfund var patriarkalsk, som alle samfund i vores fortid, men kvinderne i middelalderens Danmark havde langt bedre forhold, skriver Svendrup, end for eksempel kvinderne i 1800-tallets begyndelse. Heldigvis er det ikke tomme påstande, for Torben Svendrup dokumenterer, at han har fodfæste i kilderne.
Man kan bringe et hav af kvindefjendske citater fra middelalderen, men de stammer ofte, skriver Svendrup kildekritisk, fra munke i klostre, hvor munkene så kvinderne som fristerinder, der kunne få dem væk fra frelsen. I virkeligheden var tiden ikke specielt kvindefjendsk, ja, endda temmelig kvindevenlig.
Det lykkedes således enkedronning Margrete Sprænghest at få indført kvindelig arvefølge godt 700 år før indførelsen af arvefølge for kvinder ved Grundloven af 1953.
Kvinders liv var først og fremmest formede af den samfundsklasse, de var født ind i, og kun sekundært af deres køn. Var kvinden født som træl (slave), ja, så var hun uden rettigheder. Var hun derimod af ædel byrd, så havde hun mange rettigheder og privilegier.
I Jyske Lov fra 1241 gav Valdemar Sejr kvinder både arveret og ejendomsret, og i en paragraf bestemmes det, hvor længe en mand kan have en elskerinde i huset, før han skal gifte sig med hende.
Kirken ændrede syn på voldtægt
Med kirkens etablering i Danmark ændredes holdningen til voldtægt, og man så mere tolerant på offeret. Ifølge den teologiske autoritet Vilhelm var den voldtagne kvinde uden skyld og synd, og man skulle se på den voldtagne som én, der stadig var jomfru.
Selvfølgelig var middelalderens samfund et voldeligt samfund, og arkæologiske fund viser kvindeskeletter, hvor der er udøvet vold. Manden havde også ret til at revse sin hustru, men det skulle være på en rimelig måde. Kirken og samfundet satte regler for volden.
Arbejdsmæssigt var manden og kvinden på samme hold, når man skulle arbejde i marken. Kvindens arbejde sattes lige så højt som manden, og man kan se på kalkmalerier, at kvinden og manden arbejdede sammen: »Intet tyder på, at det ene sæt arbejdsopgaver blev vurderet højere end det andet,« skriver Torben Svendrup.
I eliten lærte kvinderne at læse og skrive, og kirkefaderen Hieronymus (død cirka 420) skrev, at kvinder skulle lære at læse, hvilket man fulgte.
Kvindelige krigere
Torben Svendrup gennemgår en række dronninger som Thyra Danebod, Edel af Flandern, Margrete Fredkulla, Ingeborg og andre og viser, at de magtpolitisk spillede med og ikke blot var svage kvinder, der skulle føde børn.
Hans fremstilling viser, at det ikke kun var Margrethe 1., der var en dreven magtpolitiker, men at andre af vores dronninger også kunne dén håndtering.
Et af stridspunkterne i debatten om vores tidlige historie har været, om der var kvindelige krigere. Torben Svendrup skriver, at der kun var ganske få af dem. »Kvinders prestige lå i at være af god familie, at hævde slægtens ære, at føde og opdrage børn godt, i god husførelse og i klogskab«.
I museumsinspektør Jeanette Varbergs bog »Urtid« (2021) beskrives Gundestrupkedlens bundplade, hvor man ser en kvindelig kriger med blottet bryst. Jeanette Varberg skriver: »Måske var kvindelige krigere mere udbredt, end det arkæologiske materiale og fortolkningsrammer tillader os at se i dag.« Påstanden holder næppe, men er én af Jeanette Varbergs udokumenterede feministiske påstande i bogen.
Torben Svendrup skriver, at selvfølgelig havde mænd og kvinder forskellige roller i middelalderens samfund, og ingen ønskede ligestilling mellem de to køn. Det ville simpelthen have været imod Guds vilje.
Én af årsagerne til, at kvinder i middelalderen alligevel havde frihed og mulighed for at forme deres eget liv, var jomfru Marias centrale rolle som vejen til frelsen. Jomfru Maria og kvindelige helgener skabte en feminisering af kristendommen, som fik afgørende betydning for samfundets opfattelse af, hvad en kvinde kunne og skulle, og hvilke muligheder hun havde.
På sin veldokumenterede måde er Torben Svendrup en atypisk stemme midt i nutidens ahistoriske strømninger, der hyler op om fortidens uretfærdigheder og gør kvinder til enten ofre eller, i den modsatte grøft, krigere.
Det er en fornøjelse at læse en halvgammel (samme alder som denne anmelder) hvid mands fornuftige, kildenære og spændende bog.
Magtfulde dronninger i middelalderen
Forfatter: Torben Svendrup. Pris: 299,95 kroner Sider: 353 Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag.
