Jeanette Varberg har en flot række bøger bag sig, og som kurator for Nationalmuseets vikingeudstilling står hun i dag som en af vore bedste formidlere af vikingetiden. Det er ikke en let sag, for vor viden om vikingetiden og tiden før hviler på et usikkert kildegrundlag, så forskerne skal holde tungen lige i munden, før det ender med løse postulater, ren fantasi eller ideologi farvet af tidsånden.

Jeannette Varberg er aktuel med en ny bog, »Urtid«, der er en opdateret og udvidet version af hendes tidligere udgivelse »Historien om Danmark«, bind 1, der lagde sig tæt op af DRs serie om danmarkshistorien. En af forskellene fra hendes tidligere bog og til den nuværende er fokus på kvinderne. Som der står i pressemeddelelsen: »Og så har Jeannette Varberg i bogen et vågent øje for kvindernes rolle som andet og mere end dem, der føder børn i skyggen af mændene.«

Varberg giver den da også en ekstra tand i bogen, og det falder ikke altid ud til den videnskabelige side.

Om stenalderen refererer hun til hulemalerierne og skriver, at disse vidunderlige malerier af dyr og jagende mennesker »primært blev skabt af kvinder«. Hendes bevis er en amerikansk undersøgelse, hvor forskerne undersøgte de håndaftryk, som kunstnerne havde efterladt som signatur, og hvor amerikanske forskere konkluderede, at sammenligning af håndflade og fingerlængde viste, at 75 procent af hænderne tilhørte kvinder. Slår man efter, viser det sig, at undersøgelsen blev udført af forskningsleder Dean Snow i en undersøgelse i 2013.

Men undersøgelsen var nu ikke så solid igen, og en anden forsker, R. Dale Guthrie, gjorde opmærksom på, at hænderne kunne tilhøre unge mænd. Kort sagt er der tvivl om resultatet, og hvis Varberg havde fremlagt begge resultater, så havde det været i orden, men kun at referere den ene holdning, som om den beviste kvindernes dominans, er ikke videnskabeligt.

Problemet opstår igen, når Varberg konkluderer, at næsten 40-45 procent af jægere i tidlig amerikansk historie var kvinder. Kort sagt sad de ikke hjemme og ammede børn eller vaskede tøj, men var ude at jage. Det var en undersøgelse, der blev udført af forskningsleder Randall Hass og vakte stor opsigt i medierne i 2020, hvor journalisterne hurtigt havde overskrifter fremme om, at der ikke var forskel på kønnene, og kvinderne jagede storvildt.

Tja, men er det rigtigt? En forskningsprofessor i evolutionær biologi Kim Hill påpegede spagfærdigt, at der jo fysisk er forskel på kønnene: »Du kan ikke stoppe midt i jagten på en hjort for at trøste en skrigende baby.«

Den stakkels Hill vil sikkert blive fyret fra sin professorstilling på universitet efter den salve.

Hvis Varberg havde påpeget problemerne med Hass’ forskning og peget på, at man ikke har lignende resultater i Europa og havde refereret for eksempel Kim Hill, så havde det været videnskabeligt fair, men i sin iver efter at gøre kvinderne til jægere var der ikke plads til den slags.

Selvfølgelig skal kvinderne også gøres til krigere i Varbergs historietolkning, som følger tidsåndens nyeste feministiske tendenser, og hvor man skal være et mandschauvinistisk skarn for at sige imod, for i sidste ende ved vi jo ikke så meget.

Varberg fremhæver Gundestrupkedlens bundplade, hvor man ser en kvindelig kriger med blottet bryst. Varberg skriver: »Måske var kvindelige krigere mere udbredt, end det arkæologiske materiale og fortolkningsrammer tillader os at se i dag.«

Og i kapitlet »Vølver og skjoldmøer« skriver Varberg, at der er fundet kvindegrave med våben, og at historikeren Saxo selv nævner i sin danmarkshistorie, at vikingekrigeren Ragnar Lodbrog vandt et slag, fordi krigerkvinden Ladgerd kæmpede ved hans side. Så må man elementært spørge, om der i massekrigergrave efter kampe, der er fundet i Storbritannien, Danmark og Tyskland, er en eneste kvinde med våben? Ganske vist var der cirka 20 kvinder i en vikingegrav fundet i Repton i Derbyshire i England, men våbnene lå ved ligene af mænd. Muligvis har Varberg ret, og der var krigerkvinder, men sagen er ikke bevist, blot fordi der er våben i enkelte kvindegrave.

Varbergs bog er som hendes andre bøger velskreven og spændende, men fristelsen til at iklæde sig tidens populære holdninger og undlade en kritisk refleksion pynter ikke på bogen.

Urtid
Forfatter: Jeannette Varberg Titel: Urtid Sider: 320 Pris: 300 kroner Forlag: Gads Forlag