4 stjerner: I ny bog taler Amalie Langballe med ni præster – et af de bedste råd kommer dog fra en mekaniker

Boganmeldelse: Amalie Langballe lyser, når hun skriver, og teksten er som fint spindelvæv, der forsøger at fange ni præsters konkrete indsigter om livet og troen. Bogen handler nok mere om Langballe end om præsterne, men det gør ikke noget, skriver sognepræst Pia Søltoft.

Forfatter Amalie Langballe debuterede med romanen »Forsvindingsnumre« i 2019, og hun er nu aktuel med bogen »Forsøg udi håb. Hvad præster ved om kaos«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den lille, grønne bog, hvis udstyr leder tanken hen på en gammeldags bønnebog, får mig til at balancere mellem betagelse og en svag beklagelse.

Betagelsen skyldes de velskrevne og præcise overvejelser og de meget konkrete, personlige historier og spørgsmål, som Amalie Langballe beder de ni præster, hun har valgt at tale med, om at tage stilling til.

På den anden side indfinder der sig en svag beklagelse over, at (vi) præster ikke kan svare lige så konkret og udtryksfuldt på de store spørgsmål, der stilles. Men måske er det bare, fordi Langballe lyser, når hun skriver, og derfor kommer til at kaste en skygge over dem, hun taler med.

Fin som spindelvæv

Amalie Langballe (født 1992) er journalist, anmelder og forfatter og blevet bedt om at tale med en række præster om den mærkelige og kaotiske tid, vi lever i. Langballe leder efter håbet. Det er hende, der sætter dagsordenen, og bogens ni kapitler er samtaler over emner, der har en særlig opmærksomhed i vores tid: afmagt, biodiversitet, arbejdsnarkomani, ensomhed, de sociale medier, miljøetik, pandemien, generationskløften og genåbningsangst.

Langballes formuleringer og lege med sproget er lige så fine som spindelvæv og lige så stærke. Men hvad fanger hun i sit net? Læseren må nedenfor nøjes med enkelte nedslag.

Amalie Langballe har skrevet bogen »Forsøg udi håb. Hvad præster ved om kaos«. I bogen taler forfatterinden med ni præster om blandt andet afmagt, tro og kærlighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peoples Press.

Ønsket om selvmord

Sognepræst i Grundtvigs Kirke Vibeke Bidstrup fortæller smukt om, at bønnen kan hjælpe os ud af afmægtigheden, fordi vi i bønnen kan sende afmagten videre og lægger den på Gud. Men stærkest i kapitlet står Amalie Langballes egen fortælling om den ven, hun har, der ønsker at begå selvmord, og den afmægtighed, hun føler heroverfor.

Søren Bruun, studenterpræst på CBS, taler om arbejdet, hvilen og arbejdsglæden, men forinden har Langballe betroet sin læser, at hun tilhører prekariatet og derfor har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, en lav løn og en ikkeeksisterende pension. Alligevel mangler hun arbejdsglæden, selvom hun arbejder i døgndrift. Og hvad er meningen så?

Med Henriette Bacher Lind, sognepræst i Sankt Nikolai Kirke, taler Langballe om kærlighed og frygten for ensomhed. Hun vil ikke have børn, og derfor må forholdet til den kæreste, hun har, da bogen skrives, men er afsluttet, inden den er skrevet færdig, med nødvendighed ende, da han gerne vil have børn. Hvad skal hun gøre?

Klog mekaniker

Det bedste råd i dette kapitel kommer fra mekanikeren, som Langballe kontakter i kapitlets indledning. Han siger: »Ingen forlanger den viden af dig.«

Konkret handler svaret om bilen, men kan også bruges om kærlighedsforhold. Vi ved ikke, hvorfor vi falder for hinanden, og hvorfor vi ikke gør. Vi ved ikke, om det holder. Men det er en viden, vi slet ikke kan have, og derfor skal vi holde op med at søge den.

Med Martin Ishøj, præst i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde, tales der om vejret.

Det har ændret sig. Præsten ser et håb i den nye generations forvaltning af klimaet. Hans håb ligger blandt andet hos Amalie Langballe, fordi hun er veganer og bevidst om sit forhold til naturen og klimaet.

Han spår dydsetikken en renæssance, hvad han gør ret i, fordi en etik bygget på principper og pligter ingen vegne fører. Dydsetikken, oprindeligt udviklet af Aristoteles, taler til den enkelte person og hendes eller hans følelser og spørger: Hvad finder du efterstræbelsesværdigt eller forkasteligt? Amalie Langballe finder det forkasteligt at spise dyr, fordi det er synd for dem.

Gud er mulighed

Bogens bedste råd leveres af provst og sognepræst Kirsten Jørgensen. På trods af en nylig modtaget kræftdiagnose insisterer provsten på, at forandringer i livet er et livsvilkår for os alle, og at alle livsvilkår altid er, som de skal være.

Også når de er skræmmende. Gud er, at der er mulighed, som Kierkegaard citeres for at sige. Ligegyldigt hvor sort det ser ud. Og derfor er håbet en tillidsfuld hengivelse til uvisheden. Finere eksistentielle forkyndelse af, at det kristne håb er vores eneste mulighed for at løfte hovedet og leve på trods af lidelsen, skal man lede længe efter.

Men grundlæggende handler bogen mere om Amalie Langballe end om præster og håb. Og det gør bestemt ikke noget.

»Forsøg udi håb. Hvad præster ved om kaos«
Forfatter:
Amalie Langballe. Sider: 192. Pris: 135 kr. Forlag: People's