Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Teleskandale: Retssikkerhed kommer før effektivitet

Den såkaldte teleskandale, hvor en IT-fejl i værste fald kan have fået uskyldige dømt, kalder på indførelsen af et forsigtighedsprincip i retssystemets omgang med data.

Pix
»Vi bør indføre en form for forsigtighedsprincip i statens og særligt retssystemets omgang med data.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvor befandt du dig i går kl. 13? Hvis du havde din tændte mobiltelefon i lommen – hvilket de fleste af os jo har – er det ikke så svært at finde ud af, for så har din telefon været forbundet med en telefonmast, og det er blevet registreret. Den slags data ligger teleselskaberne inde med, og hvis en borger er tiltalt for en forbrydelse, får politiet adgang til oplysningerne. Teledata kan placere en gerningsmand et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, de kan underminere bortforklaringer og løgne og i sidste ende få den tiltalte dømt.

Teledata bruges i tusindvis af retssager hvert år, og derfor er det en uhyrlig skandale, at politiet har opdaget en IT-fejl, som kan have givet et fejlagtigt bevisgrundlag i retssager i de seneste syv år. I værste fald kan uskyldige mennesker sidde bag tremmer på grund af fejlen.

Rigspolitiet bruger et IT-program, som konverterer oplysningerne fra de forskellige teleselskaber, så de bedre kan sammenlignes, og fejlen ligger i dette program. Der er ikke tale om forkerte oplysninger, men om udeladte oplysninger, som for eksempel kan tegne et misvisende billede af en tiltalt persons færden.

Nu skal Rigspolitiet og Rigsadvokaten gennemgå omkring 10.000 sager og vurdere, om der er grundlag for at genoptage dem. De sager, hvor personer sidder i fængsel, vil blive behandlet først. Det er et komplekst arbejde, som vil tage tid, og samtidig undrer flere juridiske eksperter sig over, at politiet på den måde skal undersøge sig selv – de mener i stedet, at sagerne burde vurderes af uvildige, gerne af personer fra dommerstanden. I så alvorlig en sag som denne må det være det eneste rigtige med en uvildig undersøgelse.

Derudover vidner sagen om to overordnede problemer, som den kommende justitsminister må tage hånd om.

»Kan retssikkerheden ikke garanteres, bør data ganske enkelt ikke benyttes.«


For det første er der tale om et dobbelt svigt fra politiets side: Først sker fejlen, dernæst er man alt for længe om at orientere forsvarsadvokaterne, det politiske system og offentligheden. Rigspolitiet blev allerede i november sidste år opmærksom på fejlen, og i februar i år står det klart, at der er tale om en generel systemfejl. Alligevel er det først i begyndelsen af juni, at Advokatsamfundet og forsvarsadvokaterne får noget at vide – fungerende justitsminister Søren Pape Poulsen blev først orienteret i mandags.

For det andet er der et generelt problem med statens ofte alt for sorgløse omgang med data. Fejl kan naturligvis ske, men der er mere på spil: Sidste år viste en rapport fra Finansministeriet, at 117 ud af 377 IT-systemer, som er afgørende for statens virke, er sårbare over for nedbrud og hacking.

IT-systemer kan ikke undværes i et moderne samfund som det danske, og data kan gøre administration og sagsgange både lettere, billigere og mere effektive. Det er vigtigt i den offentlige sektor. Men der er alligevel noget, der er vigtigere end at få mest muligt for borgernes skattekroner, og det er borgernes retssikkerhed.

Derfor bør vi indføre en form for forsigtighedsprincip i statens og særligt retssystemets omgang med data: Kan retssikkerheden ikke garanteres, bør data ganske enkelt ikke benyttes.

Danske borgere må og skal kunne stole på retssystemet. Justitsmord er en af de værste fejl, et moderne demokrati kan begå, og er der risiko for, at det kan være sket, skal alt sættes ind for at opklare det, om nødvendigt omgøre det og forebygge, at det sker igen.

Alt andet er ikke et retssamfund værdigt.

AMALIE LYHNE