Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sangen om den umættelige krænkelseskultur

Efter klage fra en kvindelig forsker har Copenhagen Business School vedtaget at droppe højskoleklassikeren »Den danske sang er en ung blond pige«. Men det er ikke sangen, der er diskriminerende. Det er klageren.

En ansat ved CBS Copenhagen Business School har følt sig krænket pga afsyngning af "Den danske sang er en ung blond pige". Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

»Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.«

Man skulle ikke tro det. Men de fire strofer, der indleder Kai Hoffmann og Carl Nielsens »Den danske sang er en ung, blond pige«, er for stærk kost til Copenhagen Business School.

En kvindelig forsker af anden etnisk baggrund følte sig nemlig ekskluderet, da sangen blev sunget til en morgensamling for undervisere. Derfor er sangen nu sortlistet på CBS.

Har CBS lov til selv at bestemme, hvilke sange man synger? Ja.

Er der grund til at stryge klassikere fra højskolesangbogen fra morgensangen? Nej.

For oplevelsen af at være krænket er aldrig i sig selv nok til at kræve, at andre tier.

Påstanden om, at sangen er ekskluderende over for andre end personer med etnisk dansk ophav er i sig selv dybt problematisk og uvederhæftig. Den er udtryk for et forstenet kultursyn, hvor et hvilket som helst kunstnerisk udtryk skal vejes og godkendes efter uigennemsigtige politiske kriterier.

»Det er med andre ord ikke sangen, men klageren der er ekskluderende og intolerant. «


Ønsket om at tabuisere sangen emmer af den selvsamme intolerance og diskriminatoriske tankegang, som klageren sandsynligvis vil hævde at bekæmpe. For klagen bygger på den implicitte pointe, at vedligeholdelsen af den danske kulturarv i sig selv giver brune, røde eller gule mennesker grund til at føle sig uden for det nationale fællesskab. Det er en forkert og giftig tankegang, der med henvisning til politiske overbevisninger bilder sig selv ind, at subjektive følelser og præferencer til enhver tid trumfer hensynet til andre mennesker.

Det er med andre ord ikke sangen, men klageren der er ekskluderende og intolerant. Og det burde ledelsen på CBS have erkendt fra første færd. I stedet har viceinstitutleder på CBS, Mads Mordhorst, givet forskeren en undskyldning og kalder i Kristeligt Dagblad sangen for »en provokation«, der ikke hører hjemme på uddannelsesinstitutionen.

Det er en katastrofal udtalelser, der vidner om et manglende blik for konsekvenserne af at bøje sig for en løbsk og umættelig krænkelseskultur.

Desværre er er det ikke kun på CBS, at modet mangler til at sige fra over for krænkede enkeltindivider, der kræver vetoret over fællesskabet.

For nylig vedtog Københavns Universitet en række omdiskuterede adfærdsregler, der muligvis bygger på velmente intentioner om at sørge for et krænkelsesfrit universitetsmiljø. Allerede nu er en underviser på KU blevet indkaldt til samtale og suspenderet som specialevejleder efter anonyme klager fra en gruppe studerende, der anklager underviseren for stødende udsagn.

Noget tyder på, at ledelseskræfter på danske universiteter i en blanding af frygt, manglende overblik og misforstået velvilje er villig til at imødekomme de mest snæversynede og skingre stemmer i den identitetspolitiske bølge, der i disse år er kommet til Danmark.

Det er forstemmende, at det er politikere og ikke uddannelsesinstitutionen, der siger fra. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen, forskningsminister Tommy Ahlers og Socialdemokraternes Mette Frederiksen lægger afstand til CBS-ledelsens håndtering af klagesagen.

Nu er det på tide, at universiteterne siger højt og tydeligt fra over for en krænkelseskultur, der forhåbentlig har nået sit højdepunkt i Danmark. For forskningsfrihedens, for tolerancens og for samfundets skyld.

TROELS HEEGER