Krænkelser på CBS er en middelmådig molbohistorie

Den hidsige debat om sangen om en blond dansk pige var ikke alene overflødig, men også malplaceret i et internationalt miljø. Ledere af samfundsinstitutioner har pligt til at forstå, at mangfoldighed er grundlæggende for institutionernes ydeevne.

CBS
CBS-sagen om sangen om en blond dansk pige har skabt inflammatoriske reaktioner, mener norsk professor ved CBS. Han efterlyser forståelse for mangfoldighed, særlig i et internationalt miljø som netop handelshøjskolen i København er præget af. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Debatten, hvis man kan kalde den det, om krænkelse har gennemsyret danske medier i de sidste uger, anført af nogle nærmest inflammatoriske artikler i Berlingske, først om KU, så om CBS. Der er noget tragikomisk over den debat, som jeg med fare for at krænke en del danskere vil beskrive som en middelmådig molbohistorie.

Tor Hernes Fold sammen
Læs mere

Det, der gør sagen til en molbohistorie, er, at reaktionerne bekræfter og forværrer det fænomen, som de skal tilbagevise. At angribe dem, som har følt sig krænket eller dem, der har taget hensyn til dem, gør noget til et problem, som kunne være løst på langt bedre vis. Historien om sangen om en blond pige ved CBS minder mig om scenen fra filmen »Festen«, hvor et familiemedlem spillet af Thomas Bo Larsen får familien til at synge »Jeg har set en rigtig negermand« foran en engelsktalende sort gæst. Eksemplet er måske ekstremt, men det viser, hvordan gæsterne, der stemmer i med sangen, ikke kan overskue, hvordan sangen bliver oplevet af den sorte gæst. Hvad værre er, de overser også sangerens racistiske intention.

Jeg er norsk, ansat ved CBS siden januar 2008. Jeg er gift med en dansk kvinde og har haft mit fuldtidsarbejde i Danmark i al den tid. Jeg har min højere uddannelse fra lande uden for Norden og har boet mange år i Frankrig, inden jeg kom til Danmark. Min karriere har bestået af at have arbejdet internationalt i en årrække. Mit nuværende arbejde som forsker er overvejende internationalt orienteret, mens jeg underviser overvejende danske studerende. Jeg er fuldt integreret i mit danske arbejdsmiljø og nyder godt af samværet med mine danske og udenlandske kolleger. Vores kultur er præget af, at CBS er en internationalt anerkendt handelshøjskole, hvor det danske og det udenlandske fungerer rigtig godt sammen.

Sagen om den blonde pige kom som et chok for mig selv og flere af mine kolleger. Ikke over, at en medarbejder reagerede på noget, som hun syntes var ekskluderende, men at en to år gammel samtale mellem en viceinstitutleder og en medarbejder overhovedet kunne blive til en sag.

Artiklerne i diverse medier er baseret på nogle udvalgte kilder, der alle er enige i, at den krænkedes rettigheder er gået for langt. Man har fundet en professor emeritus  og tre studerende ved CBS, som mener, at det er skadeligt for miljøet, og en håndfuld lektorer ved KU, som frygter for deres forskningsfrihed. Det fremstår ganske tydeligt, at de fleste, der udtaler sig, har tre ting til fælles. Det første er, at de viser en ringe forståelse for, hvordan det er at være udlænding i et land. Det andet er, at de heller ikke har forsøgt at forstå, hvad der kan forklare, at nogle føler sig krænket. Det tredje er, at de ikke viser indsigt i de normer, der findes for forskning og publicering internationalt, som danske forskere og lærere er en del af.

Hverdagskrænkelser

Jeg har mange gange været udsat for »krænkelse« i Danmark, og min kone har overværet dem adskillige gange. De er hverken af den ondsindede eller den bevidste slags, men af den hverdagsagtige sort, hvor afsenderne mere eller mindre ubevidst placerer én i en boks, hvor man ikke ønsker at være. At opleve sådanne »hverdagskrænkelser« er del af at være udlænding i de fleste kulturer. At placere mennesker i bokse er ikke kun af det onde, men også nødvendige redskaber til at forholde sig til hinanden. Indtil et vist punkt.

»At kolleger synger en sang om en blond pige kan være det strå for et menneske, som måske har oplevet hverdagskrænkelse en gang for meget.«


Oplevelsen af at blive krænket opstår, når man gentagne gange blive sat i en boks, der opleves som mindreværdig. Det, der så sker, er, at man bliver frustreret eller ked af det på grund af noget banalt, som overhovedet ikke var ment krænkende. Det er det strå som knækker kamelens ryg. At kolleger synger en sang om en blond pige kan være det strå for et menneske, som måske har oplevet hverdagskrænkelse engang for meget. I en verden med fokus på at lede mennesker for at de skal yde maksimalt, kan det derfor være helt legitimt at påpege over for sin chef, hvis man ikke føler sig inkluderet.

Det er sandsynligt, at det er et symptom på længere tids hverdagskrænkelser, hvoraf de fleste har været ubevidste. Derfor skal man ikke ensidigt fokusere på den sang og så lægge skylden på den »krænkede«, men på det, der ligger bag oplevelsen af de små krænkelser, som finder sted i hverdagen.

Hvorfor forstår man ikke, at et menneskes eksistens i et land kan indebære oplevelsen af mange krænkelser? Udlændinge ved udmærket godt, at den almindelige indbygger måske ikke forstår det, og det er noget, man lærer at leve med.

Ledere af samfundsinstitutioner har pligt til at forstå det, fordi mangfoldighed er grundlæggende for institutionernes ydeevne. De skal sørge for at forstå, hvorledes oplevelsen af anderledeshed nogle gange kan indvirke negativt på arbejdsmiljøet.

Ved CBS har vi nu en forskningsplatform, som netop skal søge at forstå, hvorledes man kan skabe og opretholde mangfoldighed. Større mangfoldighed er ikke ensbetydende med, at det danske bliver mindre synligt i vores arbejde. Selv om langt de fleste, som jeg kender ved CBS, ikke en gang ville tænke på at stemme i med en gammel dansk sang blandt ikke-danske kolleger, er årsagen på ingen måde, at man er imod at udtrykke danskhed.

Malplaceret sang

Årsagen er snarere, at vi står for noget særskilt gennem vores arbejde med publicering og undervisning, der netop er et udtryk for, at vi er en dansk institution, som forskere verden over respekterer og associerer med Danmark og København. Vi skaber noget særskilt dansk gennem vores arbejde internationalt og nationalt, som gør en sang om en blond pige ikke blot overflødig, men også malplaceret.

Det bringer mig til det sidste punkt om forskning og undervisning.

Når debattører mener, at normer for ikke-krænkende adfærd skader forskningsfriheden, rammer de ved siden af. Ikke blot har menneskeretsorganisationer og det internationale samfund påpeget vigtigheden af at bruge neutrale begreber og kategoriseringer. Det har også været en international norm i forskningen i en årrække.

For eksempel skal henvisninger til personer være kønsneutrale, når man ikke kender til personens køn. Det samme gælder etnicitet. Dette drejer sig om forskningsetik, men lige så vigtigt handler det om noget så basalt som videnskabelig præcision. Så vidt jeg ved tilhører begrebet »neger«, som ifølge medierne er brugt under en forelæsning ved Københavns Universitet, ikke en videnskabelig kategori. Forskning og videnskab skal i videst muligt omfang søge at være ikke-forudindtaget. Man antager ikke, at en mand står bag en publikation med mindre man ved det. Dette virker måske banalt, men jeg insisterer over for mine (også kvindelige studerende) på, at man ikke skriver »han«, hvis man ikke ved, om det er en »han« eller »hun«. Hvis man automatisk skriver »han« bidrager man ikke blot til at opretholde en gammeldags opfattelse af kønnene. Det kan også vise sig at være faktuelt forkert og derfor videnskabelig upræcist. Derfor er det vigtigt, at vi som forskere og lærere til enhver tid tilstræber neutralitet og præcision i brugen af begreber over for vores studerende.

Besindelse

Vi ved, at vi lever i en tid, hvor retorik ofte bliver mere inflammatorisk end det var hensigten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tweetede i vrede over en meget lille to år gammel sag ved CBS. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers fulgte i hælene på sin chef med en tilsvarende udmelding i et stort interview i Berlingske.

Politikere som Lars Løkke Rasmussen og Tommy Ahlers har pligt til at vise besindelse, forståelse og indsigt, når en sag bliver så betændt og enkeltpersoner bliver angrebet på forkert grundlag. Ironisk nok er Mads Mordhorst, viceinstitutleder ved CBS, som havde undskyldt sangen over for den forulempede, efterfølgende blevet angrebet på den mest brutale vis på Facebook. Det  tyder på, at Løkke Rasmussen og Ahlers begge har gået et ærinde for de kræfter i Danmark, som de vel egentlig er valgt til at bekæmpe.

Det tragikomiske med historien er, at det ifølge Mads Mordhorst ikke engang var en krænkelsessag i udgangspunktet. Det er jo heller ikke en sang om en blond pige, men en hyldest til sangen som udtryksform. En sådan hyldest kunne vi måske alle samles om. En rigtig molbohistorie.