Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Borgerligheden kender ikke sine fjender

Den borgerlige orden begyndte sin rejse mod dødsriget, da dens forsvarere tog marxistisk tankegods til sig og fokuserede blindt på det økonomiske. Den største fejl, der er begået, er, at borgerligheden ikke forstod kulturkampen.

Alt det, vi sætter pris på: Kønsrollerne, kapitalismen, kristendommen, moralen, traditionerne, vores livsform, kort sagt, er ifølge Eva Selsing fjenden i det nye kulturregimente, der bruger krænkelser som slagvåben. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hele Danmark stod på den anden ende i sidste uge, da en underviser på CBS følte sig krænket over afsyngningen af »Den danske sang er en ung, blond pige«. Den kvindelige ansatte med anden etnisk baggrund end dansk fik en undskyldning fra sin institutleder, Mads Mordhorst, som tilmed udtalte, at »jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter. Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er.«

Mordhorst tvivler på, at man på instituttet vil afsynge højskolesangbogsklassikeren igen. Det bragte vreden i kog over det ganske land og internet, hvilket er godt. Det er første gang, jeg kan huske, at krænkelseskulten er blevet mødt med så eftertrykkelig kritik. Men ellers har den stort set frit løb. Man vil nødig lægge sig ud med de hysteriske, der med krænkelsen som slagvåben kan lægge selv den stærkeste ned. Alle med en interesse i at opretholde et pænt image ligger under for det nye kulturregimente.

Eva Selsing Fold sammen
Læs mere

Sådan er det blevet, fordi de fleste ikke forstår, hvad krænkelsessygen bunder i. Det er i korte træk, hvad der er sket i vores kultur siden 1968, hvor de, der skulle forsvare vores fundamentale institutioner, lagde sig ned for fødderne af det hedonistisk-destruktive ungdomsoprør.

Venstreorienteret kult

Hvad er det skræmmende perspektiv? Det er naturligvis, at den tyranniske krænkelseskult får tilranet sig tilstrækkelig magt til at smadre endnu mere af dansk (europæisk og vestlig) kultur. For det er det, den vil. Kulten består af forskellige fraktioner af venstreorienteret tænkning med primærrod i midten af forrige århundrede, men med en fælles fjende. Fjenden er de undertrykkende strukturer, som passer 1:1 med det, vi andre kender som vores judeokristne arv.

»På sidelinjen står alle de pæne, fornuftige mænd og kvinder og synes, det er »latterligt« med alle de krænkelser. Og det kan vel være, men kulten har magt.«


Fjenden er os, bærerne af den vestlige civilisation. Det er kønsrollerne, kapitalismen, kristendommen, moralen, traditionerne. Vores livsform, kort sagt. Alt det, vi sætter mest pris på, og som har givet os verdenshistoriens fredeligste, lykkeligste, rigeste samfund. Det er målet for opløsernes afgrundsdybe had.

En kulturkrig, som udkæmpes på alle fronter, og fordi så få forstår dens ophav og ærinde (selvom der er tale om fraktioner, er den destruktive bund fælles), kan den brede sig uhindret. På sidelinjen står alle de pæne, fornuftige mænd og kvinder og synes, det er »latterligt« med alle de krænkelser. Og det kan vel være, men kulten har magt. En institutionel og grådig magt, hvis udøvere har vundet kulturkampen på forhånd, fordi dens nominelle modstander, borgerligheden, kun lige akkurat kan svinge sig op til at græde over topskatten.

Rejsen mod dødsriget

Den borgerlige orden begyndte sin rejse mod dødsriget, da dens forsvarere tog marxistisk tankegods til sig og fokuserede blindt på det materielle, altså det økonomiske. Den største fejl: Forstår du ikke kulturkampen, dør du i den. Det samme gør de normer, der gav dig de bedste livsvilkår.

Og der er vi i dag. Lykkeligt uvidende om den nedkæmpelse af os selv, som alt for mange deltager i. Når du giver din lille dreng neglelak på (ja!), når du accepterer tvungen mandebarsel, når du hylder mindfulness på folkeskoleskemaet i stedet for et rigtigt fag, når du hører dig selv sige, at »alt er relativt«, når du istemmer tidens kristendomshadende ateisme – så handler du i forlængelse af den samme destruktionskult, som krænkes overalt. I hvert fald alt det, der ikke er islamisk.

Spørgsmålet er, om ikke almindelige mennesker efterhånden også har et ansvar for at sætte sig ind i og sige fra over for den ondartede tænkning? Det er, trods alt, vores fælles civilisation.