Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Religionsfrihed er også retten til ikke at tro

En ung kvinde på flugt kan åbne verdens øjne for undertrykkelsen af kvinder i Saudi-Arabien – og for et blivende problem i islam: Det er alt for svært at få lov til at forlade religionen.

Rahaf Mohammed al-Qunun forskansede sig i weekenden på det hotelværelse, hvor hun var blevet indkvarteret. Herfra sendte hun videoer og beskeder på Twitter. Billedet her er fra hendes Twitter-konto @rahaf84427714. Fold sammen
Læs mere
Foto: SOCIAL MEDIA

Rahaf Mohammed al-Qunun er 18 år, på flugt fra sin familie i Saudi-Arabien og er på få dage blevet et internationalt symbol.

Hun havde købt flybillet til Australien, men hun blev lørdag tilbageholdt under en mellemlanding i Bangkok. En repræsentant fra Saudi-Arabiens ambassade i Thailand mødte frem og fik lov til at fratage den unge kvinde hendes pas. Dermed havde hun udsigt til at blive sendt tilbage til det religiøse diktatur, men den skæbne var Rahaf Mohammed al-Qunun ikke parat til at acceptere. Hun oprettede en profil på Twitter og begyndte at sende nødråb ud til verden.

En resolut handling, der viste, at sociale medier stadig kan bruges til at bekæmpe undertrykkelse. I skrivende stund nærmer Rahaf Mohammed al-Qunun sig 100.000 følgere på Twitter, og hun har sat en international bølge af reaktioner i gang. Menneskeretsgrupper, politikere og medier verden over har sat hendes sag på dagsordenen. Flere lande har tilbudt hende asyl, og også hjemme i Saudi-Arabien ruller debatten – mellem traditionalister, der bogstavelig talt ønsker hende død, og reformtilhængere, som håber på demokratiske forandringer.

Thailand har også reageret og involveret FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), som skal være med til at afgøre, hvor Rahaf Mohammed al-Qunun kan rejse hen. Hun er bange for at vende tilbage til Saudi-Arabien, fordi hun ikke længere tror på islam og heller ikke vil acceptere et arrangeret ægteskab. Men sådan en baggrundshistorie ville hun være i livsfare i Saudi-Arabien.

Det lykkes langt fra altid, når saudi-arabiske kvinder forsøger at finde friheden. I april sidste år blev den 24-årige Dina Ali Lasloom tilbageholdt i en lufthavn i Filippinerne. Hun forsøgte også at lægge en video på sociale medier med et nødråb, men hun blev ikke hørt og endte tilbage i Saudi-Arabien.

Denne gang fik aktivismen den rigtige opmærksomhed, og vi må håbe, at det er et tegn på, at verdenssamfundet er parat til at vie menneskerettighedskrænkelser i Saudi-Arabien større opmærksomhed. Det bestialske drab på den saudi-arabiske journalist Jamal Khashoggi, som blev slået ihjel og parteret på det saudiske konsulat i Istanbul, har vist, at den saudiske kronprins Mohammed bin Salman langtfra er den moderne reformator, som mange i Vesten havde håbet på.

Når det gælder kvinders retsstilling, er forholdene i Saudi-Arabien stadig middelalderlige. Kvinder har netop fået lov til at køre bil og tage arbejde, men de er stadig underlagt mandlige værgers totale autoritet og dermed frarøvet basale frihedsrettigheder. Den kvindekamp må vi ikke svigte, ligesom vi ikke må glemme at kæmpe for religions- og åndsfriheden verden over.

»Apostasi, frafald fra religionen, indebærer dødsstraf i 12 lande, som alle er muslimske eller domineret af muslimer.«


Religionsfrihed er også retten til at holde op med at tro, men her har islam et særligt problem. Islamiske lærde verden over taler for, at det skal være forbudt for muslimer at forkaste islam. Apostasi, frafald fra religionen, indebærer dødsstraf i 12 lande, som alle er muslimske eller domineret af muslimer. Også i Danmark og andre europæiske lande oplever mennesker, som vil forlade islam, socialt pres, trusler og vold fra troende muslimer, der ikke vil respektere individets frie ret til at vælge sin tro.

Den kamp må vi heller ikke svigte. Ude og hjemme skal vi forsvare retten til ikke blot at tro – men også at forlade og kritisere religioner.

PIERRE COLLIGNON