Selvfølgelig kan en feminist bære muslimsk tørklæde

Hvem er mest frigjort – luderen eller madonnaen? I et frit samfund må svaret være, at det ved hun nok bedst selv.

Anna Libak

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

For nogle år siden gik et foto verden rundt og vakte vild debat. To kvinder spillede beachvolley ved Sommer-OL i Rio og strakte sig mod bolden ved nettet.