Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Regeringens klimakurs lugter af en skandale

Fyringer af forskere på grund af politiske uenigheder, burde ikke ske i Danmark. Derfor bør sagen om Klimarådet føre til mere politisk armslængde – og selvransagelse i regeringen om dens klimaambitioner.

Græsrødder: Danmark er stået af klimatoget
Noget tyder på, at hele konstellationen omkring Klimarådet er for politisk. Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), har bestemt ike været tilfreds med den kritik som Klimarådets nu fhv. formand, Peter Birch Sørensen er kommet med af regeringens klimaplaner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix

Peter Birch Sørensens sidste opgave som Klimarådets formand blev at aflevere en rapport, hvor Klimarådet nøje og ganske kritisk gennemgik regeringens klimaambitioner – eller måske nærmere mangel på samme. Fire dage efter at rapporten udkom, meddelte klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), at Birch Sørensen ikke fik forlænget sit formandskab. Ministeren var i øvrigt »lodret uenig« i rapporten, hvis konklusioner han kaldte »volapyk«.

»Det er velkendt, at ministeren og jeg flere gange har været uenige. Jeg ville gerne være fortsat,« sagde Birch Sørensen, der blandt andet kritiserede regeringen for at bruge regnemetoder, der ikke gavner klimaet. Det lugter ubehageligt fælt af en politisk kamp og en politisk fyring, fordi Klimarådet kom med mere kritik end regeringen gad høre på.

Hvis der reelt er tale om, at formanden må gå af på grund af en politisk uenighed, hvor fakta ikke viste det, som politikerne ønskede, er det selvsagt en meget alvorlig sag. Herhjemme opleves de heldigvis uhyre sjældent, og derfor er der også grund til at råbe et særdeles højt vagt i gevær, når sandsynligheden viser sig. Der skal være plads til forskellige politiske holdninger i debatten, men hvis de politiske organer forsøger at overtage fakta til udelukkende at pege i deres retning, så bliver debatten uden fællesnævner og på vej mod amerikanske tilstande. Det kan ingen, der ønsker et stærkt demokrati, være tjent med.

Noget tyder på, at hele konstellationen omkring Klimarådet er for politisk. Alle medlemmer er politisk udpeget. Peter Birch Sørensen blev udpeget af den radikale klimaminister Rasmus Helveg Petersen, der også ønskede et nyt fokus på klimadebatten. Nu ønsker den nuværende regering det så anderledes. Dermed virker både ansættelse og afskedigelse politisk.

Vi har brug for politisk uafhængige råd og nævn, der kan oplyse i debatten og som selvfølgelig har frihed til at ytre sig frit og kritisk om den til enhver tid siddende regering. Derfor bør udnævnelser ske med mere armslængde til det politiske system. Sådan er proceduren allerede ved f.eks. De Økonomiske Råd og Miljøøkonomiske Råd.

Vi må aldrig komme i en situation, hvor forskere tager et særligt politisk standpunkt for at beskytte deres egen fremtid. Sidstnævnte gjorde Peter Birch Sørensen bestemt ikke, og rapporten fra Klimarådet er interessant læsning.

Her konkluderes det, at Danmarks CO2 reduktion efter 2020 kun vil ske med en fjerdedel af den fart, der er i dag. Hvis der ikke tages yderligere initiativer, kan vi ikke leve op til de forpligtelser, som vi selv har underskrevet i blandt andet Paris-aftalen. Indsatsen står simpelthen til at rulle bagud i forhold til i dag på et yderst kritisk tidspunkt.

Rådet undrer sig også over, hvorfor regeringen ikke vil have landbruget til at bidrage mere til reduktionerne, selv om det vil være et forholdsvis billigt, men effektivt sted at tage fat.

Interessant er det bestemt også, at Klimarådet hamrer en pæl igennem forestillingen om, at det vil koste ubærlige summer at gennemføre effektive initiativer. Mellem en halv og en hel mia. om året frem til 2030 kan bringe Danmark tilbage i den grønne førerposition, som både forskere og en række erhvervsledere har kritiseret regeringen for at lade sive ud mellem fingrene på os.

Hvis førerpositionen forsvinder, risikerer vi at miste indflydelse på internationale forhandlinger, og vi svækker evnen til at tiltrække grønne investeringer. Det trækker i den forkerte retning både politisk og økonomisk.

Der er mange gode grunde til at tage diskussionen om Klimarådet alvorligt.

METTE ØSTERGAARD