Regeringen stiller krav til EU: Vi vil kende klimaprisen

Det bliver næppe billigt for EU-landene at opnå klimaneutralitet i 2050. Men regeringen vil også kende den modsatte pris: Hvad vil det koste for Europa, hvis vi ikke reducerer udledningerne?

Kø på autobahn nær München. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANK LEONHARDT

Onsdag fremlægger EU-Kommissionen sit længe ventede udspil til at opnå såkaldt klimaneutralitet i 2050. Det vil sige et Europa, der allerede om god tre årtier formår at optage mindst lige så meget CO2 fra atmosfæren, som der udledes.

Der er næppe nogen tvivl om, at det får en pris. EUs konkurrence-kommissær Margrethe Vestager anslår i dagbladet Børsen, at stigningen i  de nødvendige investeringer i den europæiske energisektor må forventes at blive på mindst 150 mia. euro om året eller omkring 1.100 mia. kr.

Det indebærer, at EU-borgerne i fremtiden må forvente at komme til at bruge ca. 2,8 pct. af unionens BNP på energiinvesteringer mod ca. to pct. i dag.

Den danske regering har imidlertid stillet som et krav til EU-Kommissionen, at den i forbindelse med 2050-klimaudspillet også udregner den omvendte pris.

»Vi ønsker en beregning af prisen for ikke at gøre noget,« siger klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

Han peger på, at hvis Europa blot sidder på hænderne og ikke gør en indsats for at bremse klimaforandringerne, vil det få konsekvenser i forhold til bl.a. oversvømmelser, kystsikring, høstudbytte og sundhed.

»Jeg har en klar forventning om, at det vil være god business at gøre en kraftig indsats mod klimaforandringerne, og at det vil blive alt for dyrt ikke at gøre noget,« fortsætter Lilleholt.

Diger og dårlig høst

Vil det det ikke være mere økonomisk forsvarligt - som bl.a. Bjørn Lomborg hævder - at vente på, at den teknologiske udvikling løser klimaproblemet for os?

»Jeg er enig i, at vi skal finde teknologiske løsninger, men de kan ikke stå alene. Vi er også nødt til at have politiske tiltag, f.eks. i forhold til energieffektivitet og ved at ændre andelen af vedvarende energi.«

Lars Christian Lilleholt, klimaminister (V)

»Hvis vi blot sidder med hænderne i skødet, vil en masse omkostninger stige eksplosivt«


Hvor ser du i særlig grad en risiko for Danmark, hvis EU blot lader stå til?

»Vi har lige haft en helt speciel vejrsommer med en meget ringe høst. Men vi risikerer også kraftigt øgede omkostninger til diger, kloakker og oversvømmede kældre. Dertil kommer omkostninger i forbindelse med flygtningestrømme fra lande, der er ramt af oversvømmelser og lignende. Hvis vi blot sidder med hænderne i skødet, vil en masse omkostninger stige eksplosivt.«

Klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet synes, at der er »god fornuft« i regeringens EU-krav og siger:

»Hvis man bare læner sig tilbage og siger, at vi nok ad åre skal få løst klimaproblemet rent teknologisk, så taber man vigtigt momentum i begyndelsen. Det kan godt være, at vi over 100 år kan få den nødvendige teknologi på plads. Men i mellemtiden vil temperaturen stige, og så kan det blive for sent.«

Ny klimaformand

Klimaministeriet oplyste i øvrigt i går, at Klimarådet, der rådgiver regeringen, får ny formand fra 1. december, hvor den fire-årige kontraktperiode for den nuværende formand, professor Peter Birch Sørensen, løber ud.

Hans afløser bliver den 54-årige professor og dekan ved universitetet i Maastricht, Peter Møllgaard.

Lilleholt kaldte for få dage siden konklusioner i en ny rapport fra Klimarådet for »forvrøvlede«, men kilder i ministeriet understreger, at regeringen har været meget tilfreds med Peter Birch Sørensens indsats, og at man blot har ønsket at prøve kræfter med en ny formand.